Bildesign i USA og Kina og hvad det måske vil betyde for bildesign generelt.
Verdenen består af flere vigtige markeder for mange af verdens bilproducenter og især i disse økonomisk trængte tider spiller bilmarkedet i USA og Kina en stor rolle for mange bilproducenter i f.eks. Europa. Mange bilproducenter begynder mere og mere at orientere deres bilmodeller til at blive solgt på disse to markeder og det har stor indflydelse på hvordan biler blever designet i dag. Mange bilmodeller bliver også solgt over hele verdenen, så de skal tilfredsstille mange forskellige bilkøbere på én gang. En svær opgave, hvor det før i tiden var nemmere at tilpasse en bilmodel til et bestemt marked.
Før i tiden var det tyderligere at se hvor en bil kom fra. Om den var amerikansk, fransk engelsk eller japansk. Det er efterhånden ved at være ret svært og det er efterhånden kun bil-navnene som man kan kende en producent på.
Høje sikkerhedskrav til biler har også indført regler som har gjort at bildesign er begyndt at ligne hinanden ret meget. Der er f.eks. krav omkring lygtehøjder og højden på kofangeren. Mange af disse regler har stor indflydelse på hele konstruktionen af en bil og det er en meget dyr process at udvikle en bilmodel. En bilmodel skal f.eks. også sikkerhedsgodkendes på det marked som bilen skal sælges i og det medfører at der bl.a. skal udføres mange og dyre crashtest før end at en bil kan blive solgt på et marked.
Det tager også mange år at udvikle en bilmodel og kræver en stort testarbejde at udvikle en model. Kravene omkring hvilket marked bilmodellen skal sælges på, sikkerhedkrav, teknologisk udvikling og testarbejde gør det hele til en meget kompliceret process.
Stort set alle bilproducenter bruger også fokusgrupper idag, hvor de bl.a. spørger dem om hvad de ønsker sig af en bil og hvad de forventer at en bil som de vil købe skal både se ud og fungere. Alt for at undgå at et produkt skulle ramme forbi deres målgruppe.
En masse vigtig information kommer der dog ind ved sådan en process og det er ikke kun bilbranchen som gør brug af fokusgrupper, men næsten hele den kreative verden. Man kan så spørge sig selv om almindelige mennesker kan forudsige, hvad en bildesigner eller en anden kreative person kan frembringe af visioner og om vi måske ikke kommer til at gå glip af gode idéer ved at spørge om for meget? Alt denne information skal designere så designe en bilmodel omkring.
Mange bilmærker har igennem tiderne gjort sig visuelt bemærket på deres bildesign og blevet berømt på dette. Blimærker som Alfa Romeo, Citroen, Jaguar, Aston Martin, Ferrari, Lamborghini, Maserati.
Mange bilmærker har kopieret disse bilmærker og det bliver næsten mere og mere udbredt jo større konkurrencen bliver. Størstedelen af bilproducenter er dog ret neutrale i deres bildesign og holder sig væk fra større eksperimenter. Tyske bilproducenter som VW, Audi, BMW og Porsche.
Hvert bilmærke har også en identitet og en historie som de skal holde ved lige for at skille sig ud fra andre producenter. Det kan være designelementer som stammer helt tilbage fra nogle gamle bilmodeller hos bilproducenten. Sådanne elementer skal bruges på nye måder og der er også modeluner indenfor bildesign som flere bilmærker hele tiden gør alt for at følge med på. Lige nu er der bl.a. Flame Surfacing som BMW tidligere udskældte designer Chris Bangle stod bag at udvikle, men nu er mange bilmærker hoppet med på den bølge. Bilmærker som f.eks. Hyundai og selv BMW´s største konkurrent Mercedes, er begyndt at dyrke den form for designudtryk.
I gamle dage var en bilmodel mere en vision og der var ikke så mange bilmodeller på markedet at vælge imellem og bilen spillede en anden rolle for folk. Bildesignerne tog sig derfor flere friheder og det var med til at skabe nogle af verdens flotteste biler. Der var flotte biler fra stort set alle bilmodeller lige godt om de kom fra USA eller Europa. Desværre noget som der er langt imellem idag og smukt bildesign er desværre ikke det store salgsargument i dag hos størsteparten af bilkøbere.
I dag er der et ocean af forskellig bilmærker, blimodeller og biltyper som bilkøberne kan vælge imellem fra hele verdenen, så det hele er blevet mere kompliceret for både køberen og bildesigneren.
Det amerikanske og kinesiske marked er meget vigtig lige nu for overlevelsen for mange bilproducenter og mange bilmærker orientere derfor bilmodeller specifikt til de to markeder i håb om økonomisk gevinst. Det kinesiske marked er det mest vigtige lige nu og stort set alle verdens bilmærker vil gerne ind på det marked da der på årsbasis bliver solgt omkring 20 millioner biler om året og det stiger for hvert år der går!! Så økonomisk et yderst interessant land for alle bilproducenter
Luksusmærker som Rolls Royce, Bentley, Aston Martin, Ferrari, Lamborghini og Maserati har Kina som et af deres største markeder nu. Eksklusive blimærker som Mercedes, BMW og Audi har også kronede dage på det kinesiske marked.
Japan er dog kommet i bad-standing hos Kina pga. uenigheder omkring nogle ø´er, så salget af japanske bilmærker er styrtdykket med op til 60% for nogle japanske bilmærker og derved et stort økonomisk tab. En ting som alle bilproducenter i princippet kan blive udsat for, hvis deres hjemland kommer i bad-standing hos det Kinesiske styre. Så politik kan også spille ind på bilsalget på et marked. Jeg kan også huske da de japanske bilmærker havde deres indtog på det amerikanske marked og det gik gav også nogle uroligheder og protester, men dengang var problematikken omkring tab af amerikansk arbejdskraft, men de ændrede japanerne hurtigt på, så bilmærkerne skabte jobs i USA. Så i dag er japanske bilmærker hurtigt blevet en integreret del af den amerikanske bilkultur og de mest solgte bilmodeller er i dag japanske i USA.
Omkring bildesign, så er udviklingen interessant, da Kina også selv er begyndt at udvikle og producere biler. Lige nu er disse bilmodeller på ingen måde på højde med mere etablerede bilmærker fra USA, Europa, Korea eller Japan, men der går nok ikke mange år før end at de er. Det vil helt sikkert skabe en hel del nye udfordringer for de klassiske bilmærker, da de så skal til at konkurrere på andre vilkår end dem som de gør lige nu på det kinesiske marked. Lige nu er der lidt frit slag på det kinesiske marked og bilproducenterne kan sælge næsten hvad som helst.
Den mest triste ting ved at se på det amerikanske og kinesiske marked er at se på de mest solgte bilmodeller der. Man har virkelig svært ved at skille dem designmæssigt fra hinanden. I det her indlæg har jeg kun vist dem udvendigt, men indvendigt er det næsten også det samme. Det er også interessant at se hvor konservativt bildesignet er på de modeller. Noget som desværre smitter af på de bilmodeller som bliver solgt i Europa. Det er heldigvis ikke så slemt endnu selvom det efterhånden er svært at se forskel på f.eks. de forskellige Audi modeller.
Julian Thomas som er design chef hos Jaguar har holdt et godt foredrag som fortæller lidt om processen at designe en bil og hvordan han har været med til at vende Jaguar tilbage på sporet og lave moderne fortolkninger ud fra en stærk designtradition. Han berører også nogle af de faldgrupper som bilproducenter skal passe på idag. Link
Vil alt dette føre til at biler bliver mere og mere kedelige i fremtiden? Forhåbentlig ikke, men vi ser allerede en del bilmærker miste noget af deres kendetegn i kampen om markedsandele og overlevelse. En farlig balancegang for hvornår har man givet køb på for meget af sin identitet, så man udvander sit eget produkt?
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start