Back in Japan
Siden mit sidste indlæg fra den 5 September 2011, er der sket en hel del ændringer i min hverdag. Mine mange ture til Japan er blevet afløst af et mere permanent ophold i landet, da jeg nu bor sammen med min japanske kæreste her i Tokyo. Det er en stor ændring i forhold til mit forrige liv, hvor alt kørte stille og roligt med karriere, men der begyndte så småt allerede efter mit ophold i Japan i 2010, at ske noget som tydede på at jeg nok endte med at bo herover.
I sommeren 2011 blev tingene meget seriøse imellem min kæreste og mig, og vi bestemte os for at vi ville flytte sammen og jeg flytte her til Japan. Beslutningen var nem at tage, da mit liv hjemme i Danmark virkede så ligegyldigt, hvis jeg ikke kunne være sammen med min kæreste.
Det har givet mit liv en hel masse nyt at komme til at kende til Japan og møde dets mennesker og kultur. Der har været nogle ting herover i Japan som jeg har savnet i mit hjemland Danmark. Først og fremmest bor min kæreste her, men der er så mange detaljer som passer bedre ind i mit livssyn og min måde som jeg gerne vil leve mit liv på her i Japan.
Ting som, at bo et sted hvor der kulturelt altid sker noget nyt og spændende og hvor der er liv og aktivitet døgnet rundt. Et sted hvor ens døgn bliver bedre udnyttet og man føler at opholder sig et sted som bevæger sig fremad. Alle ugens dage og næsten hele døgnet rundt kan man tage ud og opleve ting i byen eller mødes med venner og bekendte uden at man skal til at igang med en større matematisk udregning for at få det til at passe ind i alle folks liv for at kunne mødes.
Selvom Tokyo er gigantisk, så virker det ikke som en hæmsko, at man måske skal brug f.eks. en time på transport for at komme frem til en aftale. Jeg har før rost den offentlige transport herover og dens effektivitet og den har virkelig en stor ære for at ens liv får nye muligheder herover. Manges liv i Danmark er meget afhængig af en bil, da man ikke skal mange hundrede meter uden for en storby´s bygrænse før at offentlig transport er et fremmedord og noget som man kun til nød vil bruge. Togtransport i Danmark er helt katastrofalt sammenlignet med herover i Japan! Dette isolerer hurtig folk og det bliver hurtigt mageligt at bare at blive hjemme. I Danmark holder vi meget af vore hjem og har en helt anden hjemmekultur som man slet ikke kender særlig meget til her i Japan. Herover mødes man ude i byen og ens hjem er der hvor man sover og er privat. Ens liv er mere impulsivt og enkelt herover og jeg nyder det.
En anden vigtig ting som jeg var træt af i Danmark var vores brokke-kultur. Der er negativ stemning alle steder og negative historier sælger bedre end de gode. Vi fryder over når noget går skidt og vi vil helst leve lidt i frygt. Det er næsten blevet en sportsgren på højde med fitness at være negativ i Danmark. Den form for mental tankegang hæmmer fremgang og fører kun til passivitet og ligegladhed og det vil jeg ikke lade mit liv styre af.
I Danmark har vi det VIRKELIG godt i forholde til mange mange mange andre lande, men vi er det mest utilfredse folkefærd jeg er rendt ind i........måske er grækerne dog lidt mere utilfredse lige for tiden ;-)
Mit "ungkarle liv", har selvfølgelig også ændret sig til at man nu er to mennesker som man skal til at have en hverdag til at fungere med, men det går yderst nemt med min kæreste. Der er ikke noget millimeter diplomati omkring hvordan ting skal gøres, så tingene bliver gjort så man kan komme videre i teksten. Igen er dette måske en ting som også kendetegner tingene her i Japan. Herover løser man tingene og ikke bliver ved med at parlamentere i uger og måneder om et problem før der måske sker noget handling. I Danmark snakker og snakker og snakker man og man kommer ikke nogen vegne fordi ingen tør tage et initiativ og bange for at skulle stå til ansvar. Bare se på vores politikere i Danmark som løber fra alle deres politiske holdninger af frygt for mangel på vælgeropbakning. Det er sørgeligt at se at vores demokrati er endt i sådan en forfatning.
Efter den 11 Marts 2011, har der virkelig været brug for at nogen tog initiativ herover i Japan for at rydde op efter både en tsunami og en atomkraft ulykke. Det initiativ har der ihvertfald ikke manglet herover og folk har virkelig en stærk mentalitet som jeg beundre. Folk giver ikke bare op og læner sig tilbage og kræver, at det er nogle andre som skal løse problemerne for dem. De tager det selv i deres egne hænder og hjælper deres medmennesker. En holdning som er at finde alle steder herover, hvor service og god opførsel er en fornøjelse og ikke en pligt. Egoisme er virkelig heller ikke velset herover og man tænker mere som en samlet enhed end at man skal frem med rundsavene på albuerne for at blive lagt mærke til og få sin vilje.
Det oprydningsarbejde som japanerne har gjort i de tsunami ramte områder er imponerende når man tænker på hvor enorme skaderne var. Daily Mail havde en historie for et stykke tid siden om hvordan det idag ser ud i de ramte områder. Her er linket til artiklen.
Atomkraftulykken er stadig en omfattende og dyr opgave for Japanerne og der er ikke helt styr på reaktor 2 endnu og der kommer til at gå mange år endnu før nogle at de områder omkring Fukushima bliver beboelige igen. Der har været nogle helte på Fukushima atomkraftværket som forhindrede en endnu større og endnu mere uoverskuelig ulykke i at ske og den pris vil de helt sikkert komme til at betale for med deres liv med de strålingsskader som de har fået som følge deraf. De helte kaldes for Fukushima 50 herover.
Mange folk hjemme i Danmark har også spurgt mig inden at jeg rejste herover om jeg ikke var bange for stråling, tsunamier og jordskælv og mit svar er et klart nej. Vi har på ingen måde nogle naturkrafter som kan måle sig med dem som er herover i Danmark, så jeg kan godt forstå at det er lidt svært at forholde sig til hvad der sker herover, men så anderledes er det nu heller ikke. Det er overhovedet ikke noget som kan få mig til at holde mig væk herover fra og jeg har slet ikke forholdt mig til det i min beslutningsproces om at flytte herover.
Japan er et stort land og det sted hvor strålingen fra Fukushima er, er laaaaaaangt væk fra Tokyo. Så der er ikke noget at frygte på det punkt. Japan har stort set også afviklet alle deres atomkraftværker nu og er ved at gå over til andre energikilder og forskning indenfor alternative energikilder. Det bliver spændende at se hvad japanerne kommer frem med her og vi kan være helt sikker på, at det er noget som nok skal virke.
Chancen for en ny stor tsunami er til sted, hver gang at der er et stort jordskælv herover ude i vandet og japanerne tager tingene meget mere alvorlig nu end de måske gjorde før. Mange Japanere følte sig sikre med de foranstaltninger som der var gjort rundt omkring i de forskellige kyststrækninger, men det der skete den 11 marts 2011 var bare et sammenfald af mange uforudsigelige ting som havde en katastrofal konsekvens. Her hvor jeg bor i Tokyo er chancerne for en tsunami nærmest usandsynlige.
Jordskælv er der meget ofter herover og jeg har da allerede oplevet et par stykker på 4 på richter skalaen. Det er stadig en meget underlig fornemmelse et jordskælv og det er svært at beskrive. Jeg er ikke bange for jordskælv mere, da tingene er bygget til at kunne modstå ret kraftige jordskælv herover. Et jordskælv på 6 eller 7 på richter skalaen vil dog få ret store konsekvenser hvis et sådant jordskælv skulle ramme Tokyo og chancen for at det kan ske er da til stede. Om det sker i mit liv er ikke godt at vide, men jeg kan også blive kørt ned af en bil imorgen. Det er ikke noget jeg tænker over og vi lever kun en gang, så hvorfor lade sig begrænse af det.
Alle japanere er forberedt på hvordan man skal forholde sig hvis et stort jordskælv skulle ramme en dag, så det giver også en tryghed at der er styr på sagerne. Alle har en form for advarsel i deres telefon, så 10 sekunder før at jordskælvet rammer bipper folks telefoner. Lige tid nok til at holde fast i noget ;-)
Jeg håber, at jeg vil komme ind i en rytme igen og skrive oftere om mit liv herover i Japan på min blog. Her er en masse ting at skrive om og en masse nye og anderledes ting som en dansker som mig skal forholde sig til.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start