Bildesign i USA og Kina og hvad det måske vil betyde for bildesign generelt.

Verdenen består af flere vigtige markeder for mange af verdens bilproducenter og især i disse økonomisk trængte tider spiller bilmarkedet i USA og Kina en stor rolle for mange bilproducenter i f.eks. Europa. Mange bilproducenter begynder mere og mere at orientere deres bilmodeller til at blive solgt på disse to markeder og det har stor indflydelse på hvordan biler blever designet i dag. Mange bilmodeller bliver også solgt over hele verdenen, så de skal tilfredsstille mange forskellige bilkøbere på én gang. En svær opgave, hvor det før i tiden var nemmere at tilpasse en bilmodel til et bestemt marked. 

Før i tiden var det tyderligere at se hvor en bil kom fra. Om den var amerikansk, fransk engelsk eller japansk. Det er efterhånden ved at være ret svært og det er efterhånden kun bil-navnene som man kan kende en producent på. 

Høje sikkerhedskrav til biler har også indført regler som har gjort at bildesign er begyndt at ligne hinanden ret meget. Der er f.eks. krav omkring lygtehøjder og højden på kofangeren. Mange af disse regler har stor indflydelse på hele konstruktionen af en bil og det er en meget dyr process at udvikle en bilmodel. En bilmodel skal f.eks. også sikkerhedsgodkendes på det marked som bilen skal sælges i og det medfører at der bl.a. skal udføres mange og dyre crashtest før end at en bil kan blive solgt på et marked. 

Det tager også mange år at udvikle en bilmodel og kræver en stort testarbejde at udvikle en model. Kravene omkring hvilket marked bilmodellen skal sælges på, sikkerhedkrav, teknologisk udvikling og testarbejde gør det hele til en meget kompliceret process. 

Stort set alle bilproducenter bruger også fokusgrupper idag, hvor de bl.a. spørger dem om hvad de ønsker sig af en bil og hvad de forventer at en bil som de vil købe skal både se ud og fungere. Alt for at undgå at et produkt skulle ramme forbi deres målgruppe.  

En masse vigtig information kommer der dog ind ved sådan en process og det er ikke kun bilbranchen som gør brug af fokusgrupper, men næsten hele den kreative verden. Man kan så spørge sig selv om almindelige mennesker kan forudsige, hvad en bildesigner eller en anden kreative person kan frembringe af visioner og om vi måske ikke kommer til at gå glip af gode idéer ved at spørge om for meget? Alt denne information skal designere så designe en bilmodel omkring. 

Mange bilmærker har igennem tiderne gjort sig visuelt bemærket på deres bildesign og blevet berømt på dette. Blimærker som Alfa Romeo, Citroen, Jaguar, Aston Martin, Ferrari, Lamborghini, Maserati. 

Mange bilmærker har kopieret disse bilmærker og det bliver næsten mere og mere udbredt jo større konkurrencen bliver. Størstedelen af bilproducenter er dog ret neutrale i deres bildesign og holder sig væk fra større eksperimenter. Tyske bilproducenter som VW, Audi, BMW og Porsche. 

Hvert bilmærke har også en identitet og en historie som de skal holde ved lige for at skille sig ud fra andre producenter. Det kan være designelementer som stammer helt tilbage fra nogle gamle bilmodeller hos bilproducenten. Sådanne elementer skal bruges på nye måder og der er også modeluner indenfor bildesign som flere bilmærker hele tiden gør alt for at følge med på. Lige nu er der bl.a. Flame Surfacing som BMW tidligere udskældte designer Chris Bangle stod bag at udvikle, men nu er mange bilmærker hoppet med på den bølge. Bilmærker som f.eks. Hyundai og selv BMW´s største konkurrent Mercedes, er begyndt at dyrke den form for designudtryk. 

I gamle dage var en bilmodel mere en vision og der var ikke så mange bilmodeller på markedet at vælge imellem og bilen spillede en anden rolle for folk. Bildesignerne tog sig derfor flere friheder og det var med til at skabe nogle af verdens flotteste biler. Der var flotte biler fra stort set alle bilmodeller lige godt om de kom fra USA eller Europa. Desværre noget som der er langt imellem idag og smukt bildesign er desværre ikke det store salgsargument i dag hos størsteparten af bilkøbere. 

I dag er der et ocean af forskellig bilmærker, blimodeller og biltyper som bilkøberne kan vælge imellem fra hele verdenen, så det hele er blevet mere kompliceret for både køberen og bildesigneren. 

Det amerikanske og kinesiske marked er meget vigtig lige nu for overlevelsen for mange bilproducenter og mange bilmærker orientere derfor bilmodeller specifikt til de to markeder i håb om økonomisk gevinst. Det kinesiske marked er det mest vigtige lige nu og stort set alle verdens bilmærker vil gerne ind på det marked da der på årsbasis bliver solgt omkring 20 millioner biler om året og det stiger for hvert år der går!! Så økonomisk et yderst interessant land for alle bilproducenter

Luksusmærker som Rolls Royce, Bentley, Aston Martin, Ferrari, Lamborghini og Maserati har Kina som et af deres største markeder nu. Eksklusive blimærker som Mercedes, BMW og Audi har også kronede dage på det kinesiske marked. 

Japan er dog kommet i bad-standing hos Kina pga. uenigheder omkring nogle ø´er, så salget af japanske bilmærker er styrtdykket med op til 60% for nogle japanske bilmærker og derved et stort økonomisk tab. En ting som alle bilproducenter i princippet kan blive udsat for, hvis deres hjemland kommer i bad-standing hos det Kinesiske styre. Så politik kan også spille ind på bilsalget på et marked. Jeg kan også huske da de japanske bilmærker havde deres indtog på det amerikanske marked og det gik gav også nogle uroligheder og protester, men dengang var problematikken omkring tab af amerikansk arbejdskraft, men de ændrede japanerne hurtigt på, så bilmærkerne skabte jobs i USA. Så i dag er japanske bilmærker hurtigt blevet en integreret del af den amerikanske bilkultur og de mest solgte bilmodeller er i dag japanske i USA. 

Omkring bildesign, så er udviklingen interessant, da Kina også selv er begyndt at udvikle og producere biler. Lige nu er disse bilmodeller på ingen måde på højde med mere etablerede bilmærker fra USA, Europa, Korea eller Japan, men der går nok ikke mange år før end at de er. Det vil helt sikkert skabe en hel del nye udfordringer for de klassiske bilmærker, da de så skal til at konkurrere på andre vilkår end dem som de gør lige nu på det kinesiske marked. Lige nu er der lidt frit slag på det kinesiske marked og bilproducenterne kan sælge næsten hvad som helst. 

Den mest triste ting ved at se på det amerikanske og kinesiske marked er at se på de mest solgte bilmodeller der. Man har virkelig svært ved at skille dem designmæssigt fra hinanden. I det her indlæg har jeg kun vist dem udvendigt, men indvendigt er det næsten også det samme. Det er også interessant at se hvor konservativt bildesignet er på de modeller. Noget som desværre smitter af på de bilmodeller som bliver solgt i Europa. Det er heldigvis ikke så slemt endnu selvom det efterhånden er svært at se forskel på f.eks. de forskellige Audi modeller. 

Julian Thomas som er design chef hos Jaguar har holdt et godt foredrag som fortæller lidt om processen at designe en bil og hvordan han har været med til at vende Jaguar tilbage på sporet og lave moderne fortolkninger ud fra en stærk designtradition. Han berører også nogle af de faldgrupper som bilproducenter skal passe på idag. Link

Vil alt dette føre til at biler bliver mere og mere kedelige i fremtiden? Forhåbentlig ikke, men vi ser allerede en del bilmærker miste noget af deres kendetegn i kampen om markedsandele og overlevelse. En farlig balancegang for hvornår har man givet køb på for meget af sin identitet, så man udvander sit eget produkt? 

De fem mest solgte bilmodeller i USA. Allesammen japanske bilmodeller fra Toyota, Honda og Nissan. I USA er de to mest solgte biler faktisk to store pick-up trucks (prærievogne), men jeg vil nærmere betegne dem som en helt anden kategori af biler. 

De fem mest solgte bilmodeller i Kina. Igen er det svært at se forskel på modellerne og sedan´en er også den mest populære bilmodel.  Der er tre VW modeller på billedet, men de ligner hinanden på en prik. 

Brugen af neonfarver i vores gadebillede

Inden at jeg flyttede herover til Japan, begyndte jeg at ligge mærke til hvordan neonfarverne er ved at blive mere og mere synlige i det danske samfund. 

Vi kender alle farverne fra 80´erne, hvor de i en periode var det hotteste indenfor moden på det tidspunkt. Alle os som voksede op i 80´erne ligger nok inde med fotografier, hvor vi har en beklædningsgenstand på med neonfarver. Vi troede alle at det var noget som aldrig ville komme tilbage igen, men tingene har ændret sig og nu er neon farverne på vej tilbage igen for fuld styrke i Danmark. 

Nu har jeg snart tilbragt et års tid her i Japan og herovre ser du stort set aldrig neon farver. Man ser det alle højst på et par snørebånd eller en hue på nogle unge mennesker i Harajuku området her i Tokyo. 

I Danmark har neon farverne næsten siden 80´erne hængt ved, når der skulle holdes udsalg eller opholdsudsalg i en butik. Farven blev brugt til at signalere at ting var billige og for at få folks opmærksomhed. 

Her i Japan, ser man ikke denne form for brug af neon farverne for at få folks opmærksomhed eller signalere at ting er billige. Herovre falder et sådant budskab ind under den almindelige farveholdning som en eventuel butik har. Det virker fint til at få folks opmærksomhed. 

Det punkt, hvor jeg har set den største fremmarch af neon farver i Danmark er i trafikken. I dag ser man et utal af cykelister bruge sikkerhedsveste for at gøre opmærksom på sig selv i trafikken. Lidt utroligt at tænke på, når man sammenligner med andre lande hvor cyklister langt fra har samme sikkerhed i trafikken som i Danmark eller cykelstier. 

Her i Japan cykler folk på fortovene blandt gående og det foregår rimelig glidningsløst og uden de store uheld. Det har nok også noget med, at man ikke kan cykle så stærkt, når der samtidig er gående. Få cyklister cykler også på vejene, men det er vist nok lidt forbudt. Der er ikke nogen decideret cykel-kultur herovre som i Danmark og jeg vil ikke påstå at cyklister kører godt herovre. Cyklister overtræder lige så mange regler og tager lige så lidt hensyn herovre som i Danmark. 

I Danmark kan det måske hænge sammen med frygten for bl.a. højresvingsulykker. Her i Japan har man løst det problem på en anden måde. Herovre udsender alle store lastbiler en advarselstone inden køretøjet drejer til venstre (Her i Japan kører man i den modsatte siden end i Danmark.). En simpel løsning på et alvorligt problem. 

Sikkerhedsvesten i neon farver ser vi også brugt hos vejarbejdere, skraldemænd, hjemmeværnet, tog-personale, Falck og hos politiet i Danmark. Før i tiden var folk udstyret med refleksbrikker og det var nok til at sikre dem om aftenen, men nu virker det til at neon farverne bruges til at sikre disse faggrupper i dagstimerne. Der er helt sikker flere af disse faggrupper som har brug for denne beskyttelse pga. større usikkerhed i vores trafik og åbenbart hensynsløse kørsel. 

I Japan ses disse faggrupper slet ikke iklædt neonfarvede sikkerhedsveste. Brugen af bliklys, lys-kegler, lysskilte eller lys-stave bruges i stedet for. Hver faggruppe har deres kendetegn i deres påklædning og brug af farve på deres uniform. 

Brugen af hvide handsker hos bl.a. politi eller "trafikkontrollører" er også ret effektfuld og noget som igennem tiderne er blevet brugt i stor udstrækning rundt omkring i verdenen. Brugen af hvide hjelme ses også brugt og det er rigeligt til at få øje på i trafikken her i Japan og trafikken er meget mere intens her i Japan end i Danmark. 

Alt dette er efter min opfattelse ikke noget som gør de samme faggrupper her i Japan mere udsatte fordi de ikke bruger disse neonfarvede sikkerhedsveste. 

Her i Japan spiller uniformen en stor rolle i folks indentitet. Det at have en uniform på er en ære og det viser at man har succes på arbejdet. Hver faggruppe har som nævnt deres kendetegn i deres uniform, så det er nemt at skelne imellem hvad vedkommende laver. Mange uniformer er meget gamle i deres oprindelse, men er stille og roligt blevet moderniseret uden at miste deres identitet. 

Skoleuniformen er også udbredt herovre og det gør at man f.eks. hurtigt i trafikken spotter f.eks. en mindreårig. De helt små klassetrin bærer altid en gul hat når de færdes uden for skolens område og det gør dem igen synlige. 

Dette var i gamle dage også synligt i Danmark, hvor man tydeligt kunne se forskel på f.eks. en tømrer og en murer. Den ene var i sandfarvet uniform og den anden i hvid. Denne form for uniformering er ved at uddø lidt i det danske samfund. Det at have uniform ses som noget skidt og et levn fra fortiden. Alle skal have lov til deres egen private frihed, men ved vi overhovedet om folk får det bedre eller får folk/børn f.eks. nemmere ved at drille andre fordi de ikke har det rette tøj, sko eller den rette makeup på? Måske er det noget som der vil ske lige godt hvad vi gør.

Mit argument er lidt, at ved at få alle faggrupper til at ligne hinanden og derved få svært ved at se forskel på f.eks. en vejarbejder og en politimand eller en politimand på motorcykel og en almindelig person på en motorcykel. Udhuler vi derved ikke de kendetegn som er ret vigtige for genkendelsen af disse faggrupper i det offentlige billede? Skal en politimand ikke se anderledes ud end en vejarbejder og udstråle f.eks. magt? Må en politibetjent ikke udstråle det længere? Er det blevet politisk ukorrekt? 

Det virker som om at neonfarver lige nu bliver brugt som et mirakelmiddel på at gøre opmærksom på at man skal ligge mærke til den pågældende faggruppe, men er det virkelig løsningen? Når brugen af Neonfarver er så udbredt og almindelig, mister det så ikke sin effekt? Når vi ikke længere kan se forskel på en civil og f.eks. en ordensmagt, så mener jeg at vi begynder at få forstyrrelser i de signaler som vi udsender. 

Der findes så ufattelig mange farver og grafiske muligheder som vi kan vælge imellem og mange af dem er ret iøjnefaldende. I forvejen er den danske påklædning ret mørk/sort, så selv en rød jakke eller et par grønne sko vil med det samme skabe stor opmærksomhed. Er vores samfund virkelig blevet så fattig på farver og grafiske virkemidler at alt skal have neonfarver på for at få opmærksomhed? Har vi intet lært af bl.a. naturen, hvor signalfaver og advarselssignaler bruges i vid udstrækning? 

Udseendet på politibiler er ved at blive overtaget af neonfarver, men gør det at man ligger mere mærke til politiet eller begynder det at ligne f.eks. en lægeambulance? Kan vi virkelig ikke komme på andre løsninger?

Året 2012

Det har det med, at der går lang tid efterhånden imellem mine indlæg her på min blog. Mange gange af forskellige årsager og fordi, at jeg bruger andre sociale medier til at fortælle om mine holdninger og personlige oplevelser. Nu når året 2012 nærmer sig enden føler jeg dog, at det er nødvendigt at lave en opdatering på et yderst begivenhedsrigt år. 

Kort sagt, så har året 2012 har været det mest begivenhedsrige år i mit liv. Jeg har taget nogle af de største personlige beslutninger i mit liv som har resulteret i at der er vendt op og ned på en masse ting i både mit privatliv og karriere. Japan er på ingen måde noget nemt land at flytte til og stort set alt foregår anderledes end hvad jeg har været vant til i Danmark. Derved ikke sagt at det er en dårlig ting for samfundsmæssigt, er der klart flere positive ting for mig ved at bo i Japan end i Danmark. Mange detaljer som jeg nok vil komme ind på enten i dette indlæg eller andre i fremtiden. 

For omkring et års tid siden tog jeg beslutningen om at jeg ville flytte til Japan for, at bo sammen med min japanske kæreste og bygge et helt nyt liv op i et nyt land med en meget anderledes kultur som altid har inspireret mig. 

Beslutningen var faktisk nem at tage og forfriskende at starte fra nul på mange områder. Det har på ingen måde været nemt, nærmest tværtimod, men jeg har lært enormt meget af det. 

Mit privatliv, vil jeg ikke udpensle her på min blog, men kort fortalt, så er jeg i løbet af året blevet gift med min japanske kæreste og vi har været igennem en masse ting omkring det at blive gift imellem to kulturer og hvad det kræver at få opholdstilladelse i et andet land end Danmark. Alt er gået godt og de sværeste ting er nu overstået........håber vi. 

Jeg har allerede lavet et indlæg omkring det at blive gift her i Japan og det var i vores tilfælde nemt, men jeg har hørt fra andre at det også kan være enormt besværligt, både pga. af danske eller japanske tolkninger af regler eller sprogbarriere. Utroligt, at det stadig skal være så svært idag, hvor folk mødes og bliver gift på kryds og tværs af lande og kulturer. 

Det er på ingen måde kun det japanske system som kan være tunge at danse med, men det danske system omkring internationale ægteskaber har virkelig vist hvor skævt regler kan ramme de uskyldige. Vi i Danmark er eksperter i at lave regler og hævde at vi ved bedre end alle andre. Vores system er efterhånden blevet så tungt og bureaukratisk, at det skræmmer danskere væk fra at slå sig ned i deres eget hjemland fordi de har fundet kærligheden andre steder end i deres hjemland. Det er virkelig ikke behageligt at opleve at ens eget hjemland behandler sine egne medborgere på den måde. I Danmark bryster vi os af at være tolerante og open minded, men det er desværre ikke tilfældet længere. 

Japan har over for mig vist sig fra en meget imødekommende side. Jeg er kun blevet mødt af åbne arme og interesse for hvad jeg gør her i landet. Japanere syntes at det er enormt interessant at en dansker vil slå sig ned og bo i Japan. 

Den Japanske kultur som er meget positiv og livsnydende selvom folk knokler en hvis legemsdel ud af bukserne. Jeg har ikke oplevet nogle ubehagelige ting herovre som jeg har hørt andre udlændinge fortælle om på f.eks. You Tube. Jeg tror ikke Japan er meget anderledes end andre steder på jorden på det punkt. 

Udlændinge skiller sig selvfølgelig meget ud herovre og her er virkelig ikke særlig mange herboende vesterlændinge. Japanerne stiller høje krav til udlændinge herovre, men der er også en gevinst hvis man integrere sig og finder en vej som man kan bidrage det japanske samfund med noget nyt. Egentlig en god og spændende udfordring at få. 

Japan er et land som man føler sig tryg i, lige godt hvor man færdes. Ret utroligt, når man tænker på hvor mange mennesker der f.eks. bor her i Tokyo. Her er mere fredeligt end Aarhus, hvor jeg boede før i Danmark. Folk kan sove på gaden uden at de bliver overfaldet eller berøvet. 

Det mest sørgelig er dog, at dem som skaber problemer her i Japan er hovedsageligt Vesterlændinge, så det skader alle andre som godt kan finde ud at opfører sig ordentligt. Der er en del problemer lige nu med Amerikanske soldater på Okinawa som enten har voldtaget, overfaldet japanere, udøvet hærværk og skabt ballade. Det har virkelig fået Japanerne op af stolene og der er blevet indført stramme regler til de amerikanske soldater som er udstationeret herovre. Japanere tolerere virkelig ikke den form for destruktiv adfærd. Hvis man bliver lukket ind herovre skal man opfører sig ordentligt ellers så bliver man sendt ud af landet. Det er helt fair, at tingene foregår på den måde. 

Der er også utroligt rent og alt fungere herovre indenfor offentlig transport og folk passer på deres omgivelser og hinanden. Serviceniveauet er utroligt højt herovre og man får service i topklasse lige godt hvor man er. Man bliver altid mødt med et smil, et buk og folk gør alt for at hjælpe en. Den form for høflighed får ting til at glide meget nemmere og folk virker mere positive. Hvis det lokale undergrundstog er forsinket et par minutter, så bliver der undskyldt over højtalerne i toget. Folk er også gode til at sige undskyld til hinanden, hvis de f.eks. skulle komme til at gå ind i hinanden. Køkultur er også et studie i sig selv og det at studere hvordan en kø bliver opbygget og pænt afviklet og hvordan folk opfører sig i køen er virkelig utrolig. 

Der er en pæn tone imellem folk når de taler og det er virkelig utrolig sjældent at man hører nogle brokke sig eller f.eks. bruge hornet i bilen til at udtrykke sin utilfredhed med. Der er ikke nogen brokkekultur eller agressivitet i den menneskelige adfærd ser man stort set ikke herovre. Alt i alt er mit humør meget mere positivt herovre sammenlignet med i Danmark. Utroligt rart at opleve, at det stadig er muligt at opleve i et moderne samfund og hvor kunne danskere lærer utrolig meget af det.

Japan er også et land med enorme muligheder og virker lidt som et overset land, selvom det er verdens tredje største økonomi. Alt interesse går åbenbart til Kina lige nu og på den hurtige gevinst der, men det har sin pris er mange firmaer ved at finde ud af nu. Lidt trist at opleve den ensporede fokusering på Kina, men det giver da kun større mulighed for os få som har fået øjnene op for Japan. 

Asien er helt sikkert fremtidens vækstområde, men samtidig også et område med en masse spændinger imellem mange af landende i regionen. Japan ligger f.eks. i territoriale konflikter med f.eks. Rusland, Kina og Sydkorea lige nu. Kina og Japan konflikten er nok den mest alvorlige og lige nu foregår der en masse chikane overfor hinanden lige nu, hvor landende prøver at ramme hinanden hårdt på økonomien. Kina er den aggressive part lige nu og spiller en masse med musklerne og opruster også militært i regionen, hvilket kun får de andre lande i området til at gøre det samme. Ikke nogen sund udvikling og USA er lidt fanget imellem det hele herovre, da de har store interesser i området herovre. 

Her i Japan har landet også fået ny leder. Noget som nærmest sker hvert år, men denne gang skiftede magten tilbage til det politiske parti som har ledet Japan siden Anden Verdenskrig, kun afbrudt fire år som den forrige regering fik lov til at lede landet i. Det forrige parti mistede magten fordi de ganske enkelt ikke opfyldte de ting som de var blevet valgt ind på og ikke fik skabt en bedre situation for Japan. 

Den nye regering har lovet en masse som umiddelbart lyder fornuftigt og de økonomiske tiltag som landets nye leder har sat igang allerede har allerede betydet en hel del for den Japanske økonomi. 

Den nye regering har også lovet en endnu bedre oprydning i forhold til oprydningen af atomkraftværket Fukushima og den nordlige del af Japan som blev ramt af den voldsomme tsunami i 2011. 

Regering lover også en mere imødekommende dialog med de lande i regionen som de ligger i territoriale konflikter med. Dog stadig med en kraftig og bestemt holdning til hvad der er japansk ejendom. Man kan håbe på en mere konstruktiv dialog og lige nu lyder det til at fokus er 100% på at få Japans økonomi sat igang igen som har være i recession i rigtig mange år efterhånden. Helt klart den mest fornuftige ting at fokusere på. 

Nogle udlændinge angriber lidt den nye regering for at være mere nationalistisk og en højredrejning for Japan. Jeg kan følge bekymringen til et vist punkt, men Japan er virkelig ikke et militaristisk land og jeg tror aldrig at det vil udvikle sig til at blive det. 

Der er en yderst stram våbenlov herover (modsat USA) og der er ikke nogen forherligelse af våben eller vold i kulturen. Man ser ikke vold eller voldsomme film i fjernsynet og nyheder er skånet for at vise de mest modbydelige ting. Der findes vold indenfor computerspil og manga tegneserier, men det bliver dyrket på en anden måde end i vesten. 

Japan har haft en meget voldelig og modbydelig fortid indenfor krige, men det er på ingen måde noget som bliver tilbedt eller glorifiseret. Det er virkelig kun et fåtal som gør det og især ikke ungdommen herovre som virker ret fredelige. 

Politikere her i Japan er dog ikke meget bedre end politikere i andre lande, så om alle disse gode takter også ender med noget konkret er ikke godt at vide. Den japanske befolkning har ihvertfald ikke den store tiltro til politikere, men det syntes jeg desværre kun er noget som vi kan se over alt i verden lige nu. 

Det japanske sprog er nok den udfordring som jeg har sværest ved herovre. Japan er virkelig et land, hvor der kun snakkes et sprog og det er japansk. Japansk er utrolig svært at lærer, da alt hvad man tidligere har lært omkring ikke kan bruges i forhold til Japansk. Alt er vendt på hovedet og mange ting lyder ens og visse ting kan man slet ikke udtrykke på japansk! 

Det at skrive japansk er også utroligt besværligt, da der bliver brugt tre forskellige alfabeter her i Japan. Hiragana, Katakana og Kanji. Det bliver blandet sammen på kryds og tværs og selv for japanere kan det være svært indimellem at finde ud af hvordan det hele hænger sammen. Det kommer til at tage nogle år og få det lært, men nu kan jeg da læse Hiragana og Katakana, men det hjælper desværre ikke altid, da der ofte er blandet Kanji ind i den tekst som man ser overalt herovre. 

Engelsk snakker meget få, men flere og flere er dog begyndt at lærer sproget. Det er et område som er kommet meget bag på mig, hvor stort det problem er. Store Japanske firmaer har ikke folk ansatte som kan snakke engelsk og det må give mange handelshindringer eller japanere i at komme udover landets grænser med deres idéer eller talenter. En skam fordi at der er virkelig et stort potentiale, eksperter og talentmasse herovre indenfor en masse områder. Det skal nok komme, men Japan er også et land hvor ting skifter meget langsomt og japanere er også meget forsigtige. 

Maden her i Japan har jeg flere gange skrevet om og det at kunne spise japansk mad hver dag er en fornøjelse. Kvaliteten på fødevare her i Japan i forhold til Danmark er utrolig stor. Den mad som vi spiser i Danmark er virkelig i en sørgelig forfatning i forhold til hvad man får herovre. Ting smager oprindeligt og japanere elsker mad. Tilsætningsstoffer er der sjældent i mad og der er alverdens specialbutikker med mad fra hele verdenen, så man kan næsten finde alt mad fra hele verdenen herovre.......dog ikke særlig meget dansk mad.

Man kan godt mærke på ens krop at den har gennemgået en større omlægning til at spise en mere sund og varieret kost. Aldrig har jeg spist så meget fisk, ris, frugt og grønsager. 

Der er konstant madprogrammer i japansk fjernsyn med japanske værter som prøver at spise forskellige former for mad. Det er lidt trivielt at se på, men der er heldigvis så stor variation i hvad japanere spiser herovre, så man ser hele tiden noget nyt. Japanere har virkelig også noget at have den fascination til mad og landet har nogle af de bedste restauranter i verdenen. Fornyeligt så jeg filmen "Jiro Dreams of Sushi" som fortæller om en lille japansk sushi restaurant som har tre Michelin stjerner. En utrolig god film som på det varmeste kan anbefales. Den fortæller bl.a. om vigtigheden af kvaliteten på ingredienser og at holde ting simple. Noget som kan overføres på mange ting i det japanske samfund og det er også noget af det som jeg holder så utrolig meget af ved det japanske samfund. Der er en akkuratesse og perfektionisme som er utrolig dejlig at opleve og japanere er utrolig dygtige til at forfine og forædle produkter eller ting til det ypperste. Det åbner igen op for en masse nye muligheder. 

Året 2012 har været helt utroligt og tiden er bare fløjet afsted. Jeg bor nu et sted, hvor man inden for kort tid kan komme til at opleve nogle af de mest spændende ting eller steder som verden har at byde på og det giver en masse nye muligheder og inspirationer til at prøve noget nyt og leve livet til fulde. Mødet med en ny kultur har været livgivende og lærerig og noget som mange flere burde kaste sig ud i.  Det er også utroligt dejligt at opleve ikke føle at man er hæmmet eller begrænset i hvad man har lyst til at gøre eller opleve. Jeg har ikke et sekund fortrudt, at jeg har taget springet og flyttet herover og sagt farvel til det som jeg havde oparbejdet derhjemme indenfor min karriere som arkitekt. På det personlige plan har jeg heller ikke fortrudt noget, selvom der altid ved være et savn overfor familie og venner, men det åbner samtid også op for nye relationer og at kunne delagtiggøre familie og venner til en hel ny kultur her i Japan når de kommer og besøger os. Japan er kun under 24 timer væk fra Danmark og et enkelt klik på en computer eller et par klik på en telefon. 

Året 2013 bliver endnu mere spændende nu, hvor jeg er kommet igennem min tilpasningstid og indkørsel i det japanske samfund. Nu er det bare med at udnytte de muligheder som er herovre og udnytte dem til sin egen fordel og se hvad det kan fører til. Det bliver en enorm udfordring, men hvem har fortalt at livet skal være nemt. 

Uro i Asien

Lige nu imens verdens øjne er mere fokuseret på optøjer og bål og brand i gaderne i muslimske lande over en film som hele USA har fået skylden for, så er situationen herovre spidset lidt til. Det hele bunder i en del territoriale uenigheder imellem flere lande her i Asien over forskellige ø´er. Lige nu er fokus meget på forholdet imellem Japan og Kina som er to af verdens tre største økonomier. Det er dog langt fra den konflikt som her herovre. Jeg er ikke ekspert på området, men har løseligt studeret nyhederne på det seneste og fulgt med i udviklingen og prøvet og forholde mig til noget at det som jeg er noget frem til ud fra det som jeg har læst. Det er mit billede af hvad der sker som jeg skriver om i dette indlæg. 

Problemet lige nu står imellem Japan og Kina som begge påkalder sig ejerskabet over nogle ubeboelige øer. Hvert land kalder ø´erne noget forskelligt og har deres forskellige udlægning af historien om dem. Det virker lidt uigennemskueligt, da der også er andre skjulte dagsordner i netop denne konflikt. 

Kina påkalder sig ejerskabet over ø´erne fordi de mener at de har haft retten til dem i flere hundrede år, imens Japan siger, at de har tilhørt det japanske territorie siden 1895 og solgte dem til en privat japaner i 1932. Dette sidste ejerskab blev der så pillet ved her i August måned da en meget nationalistisk guvernør i Tokyo ville købe øerne for penge indsamlet fra private sponsorer. Denne japanske guvernør gik uden om den japanske stat, hvilket tvang den japanske stat til at reagere, da et ejerskab af de omstridte øer til en japansk nationalist virkelig ville kunne skabe problemer i Kina. Balladen opstod dog alligevel og nu er der dagligt uroligheder i Kina, med dertil hørende boykot a japanske produkter og ødelæggelse af japanske virksomheder. 

Problemet i denne sag er ikke de ubeboelige øer, men at der i området "måske" ligger store olie eller gasreserver og der er gode fiskeområder omkring øerne. Alle de territoriale problemer som herovre i Asien drejer sig om olie eller gas som ligger skjult i undergrunden. Jeg syntes, at det minder mig om nogle krige som vi har været indblandet i Vesten i nogle mellemøstlige lande. Herovre har det dog heldigvis ikke udviklet sig til krige og sådan forbliver det forhåbentlig ved med at forholde sig. 

I tilfældet imellem Japan og Kina er der bare blevet blandet en MASSE nationalistiske følelser og gammelt nag ind i hele problematikken. 

I Vesten har vi haft meget fokus på vores del af verdenshistorien, men her i Asien ligger der virkelig også en masse grumme historier gemt om krige imellem forskellige lande. I Vesten kan man sige, at vi er kommet ret godt videre fra Anden Verdenskrig og går ikke længere og bedømmer lande ud fra hvad der foregik for 70 år siden. Her i Asien er det en anden sag. Tingene er ikke blevet bearbejdet og flere steder er det blevet udnyttet populistisk til at fremme egne landes holdninger og styre en befolkning.

I tilfældet Kina har man bevidst gået efter at opretholde et had til Japan og holdt gryden i kog omkring nogle massakre som Japanerne har udført i nogle krige i Kina. Helt sikkert nogle uhyrlige forbrydelser som Japanerne har begået der som Japanerne til dels har undskyldt for på den måde som en stolt Japaner kan gøre det på. Kina, har så helt vendt det blinde øje til, hvad deres egne ledere har gjort igennem tiderne og alle de mennesker som de har slået ihjel. 

Her i Japan er sårene fra Anden Verdenskrig heller ikke glemt og mens man i f.eks. Tyskland har retsforfulgt og demoniseret de ansvarlige for de ting som forgik under Anden Verdenskrig, så er det ikke sket her i Japan. Der er stadig et tempel her i Tokyo som hylder mange af de ansvarlige for f.eks. de massakre i Kina. Hele sandheden om Anden Verdenskrig, virker det heller ikke til at børn lærer i skolen, men om hvor bevidst det lige er kan jeg ikke gennemskue. 

Sydkorea er også blandet ind i en anden konflikt omkring nogle andre ø´er og her bliver der også stadig snakket omkring nogle ting som Japanerne gjorde under Anden Verdenskrig overfor den Sydkoreanske befolkning. 

I Kina bliver alt dette selvfølgelig udnyttet lige nu og alt skyts bliver brugt. Heldigvis kun noget skyts af den mere "fredelige" slags selvom afbrændinger og hærværk er alvorlige nok. I Kina ved man, at alt er styret at regeringen og at det er meget besværligt at demonstrere i landet over noget som helst. Myndighederne kan stoppe de demonstrationer med det samme hvis de ville, men de får det til, at fremstå som om at det er den lokale befolkning som står bag. Hvis det var den lokale befolkning som stod bag, så skulle det skabe bekymring hos det kinesiske styre, da det måske kunne være begyndelsen på noget større. Det kinesiske samfund har gennemgået en gevaldig udvikling og har fået en utrolig masse rige og magtfulde mennesker og en større og større middelklasse og også en større social ulighed. Sådan en udvikling sætter altid store kræfter i bevægelse og det bliver spændende at se hvordan Kina kan styre den udvikling. 

Der kommer også snart en ny leder i Kina og nationalisme er altid en god ting at kaste på banen, når der er magtskifte eller valg. Der er også snart valg i Sydkorea og det er også derfor, at Sydkorea puster sig op lige nu,da deres nuværende leder skal fremstå stærk. Japan er som altid i politisk uro og måske skal der også snart være valg herovre. Så der er rigtig meget taktik i det hele og en masse bliver sagt som nok snart er glemt igen. 

Kina er også gået hen og blevet så stor en supermagt, at det indimellem virker lidt som om at de kan tillade sig alt og i sagen imellem Kina og Japan virker det lidt som "payback" time. Kina er økonomisk stærk lige nu og nok også stærkere end Japan, så de har mindst at tabe........undtaget hvis det viser sig, at Japan har ret til øerne og farvandet omkring og alle de olie og gasreserver som måske ligger gemt der. 

Japan har forholdt sig ret roligt og passivt lige nu og man kan se, at de ufrivilligt er blevet trukket ind i en sag som de helst ville have været for uden. Det japanske befolkning virker til, at tage det hele med ro, men er lidt rystede og fortvivlet over at se det had som der er blusset op over for landet her på det sidste. Jeg tror ikke, at Japan vil fremstå som den agressive part. 

Hvad kan det her så ende med? Reaktionsmønstret er lidt anderledes herovre, men jeg tvivler kraftigt på at det kan udvikle sig til en væbnet konflikt. USA, vil også blive blandet ind i det hele hvis noget væbnet skulle ske imellem Japan og Kina og så vil det hele gå amok. 

Det er ingen af parterne interesseret i og verdenøkonomien ville blive lagt i ruiner hvis det skulle ske at to af verdens største økonomier skulle farer i totterne på hinanden. USA, har været inde at advarer både Japan og Kina og jeg tror helt bestemt, at dette ender fredeligt og bliver løst diplomatisk. Ingen af partnerne er interesseret i andet. Lige nu bliver der bare lukket en gevaldig masse damp ud i Kina, men det flader nok snart til ro, hvis der ikke skulle gå hen og ske et eller andet som får det hele til at eskalerer yderligere. 

Omkring Japansk territoriale konflikt med Sydkorea, så har Japan opfordret Sydkorea til, at gå til en international domstol og få afgjort sagen på den måde, men Sydkorea har afvist og så er systemet indrettet sådan, at så kan sagen ikke blive bragt op. Så den sag kan så kører videre og skabe problemer i fremtiden indtil begge parter er blevet så fornuftige, at de en gang for alle får afgjort den sag. Måske skulle Japan og Kina fremstå som et godt eksempel og få afgjort deres stridigheder ved en international domstol og komme videre og ikke blive ved med at hænge i fortiden, men fokusere på fremtiden. 

Jeg har også hørt om positive historier fra Kina om, at lokalbefolkningen visse steder, hvor der har været uroligheder, har været inde og rydde op og hjælpe de steder hvor ting er blevet ødelagt. Et bevis på, at der er flere sider til denne sag og ikke kun en sandhed, men igen vælger medierne at fokusere på de negative. Bål og brand i gaderne har altid solgt aviser og kunne skabe frygt i hele verden, men har vi efterhånden ikke snart fået nok af alt det og har mere brug for at bevæge os fremad og ikke være så utroligt snævertsynede?! Har vi virkeligt intet lært af verdenshistorien, men er villig til at gentage den?!

Hvordan bliver man gift i Japan

Min japanske kæreste og mig besluttede os i Maj måned i år, at vi ville gifte os her i Japan. Vi var flyttet sammen i den samme lejlighed her i Tokyo og vores forhold var nået til det punkt, hvor vi var parate til at blive gift og hvordan bliver man så lige det. 

Jeg undersøgte først på internettet om jeg kunne finde information omkring emnet og jeg kontaktede den Danske Ambassade her i Tokyo. På internettet lykkedes det mig ikke, at finde noget information omkring Danske forhold, så derfor er dette indlæg forhåbentlig også en hjælp til de Danskere som skulle ende i samme lykkelige situation. 

Den Danske Ambassade må desværre ikke længere hjælpe danske statsborgere på dette område. De havde før haft folk som henvendte sig der for at søge hjælp, men aldrig hørt fra dem igen om det lykkedes for dem at blive gift herovre. Jeg fik heldigvis lidt hjælp til at komme videre i sagen. Ambassaden sendte mig dog videre til Udenrigsministeriet i Danmark som kunne bekræfte de oplysninger som jeg havde fået af ambassaden og de kunne informere mig om, at ALLE dokumenter som de japanske myndigheder skulle have skulle være oversat til japansk. 

Vi fandt ud af, at jeg først skulle have lavet en ægteskabserklæring som jeg skulle aflevere hos Borgerservice i Aarhus Kommune. Dette faldt heldigvis sammen med, at min forlovede og jeg skulle hjem sammen til Danmark for, at fejre vores forlovelse. 

På Borgerservice i Aarhus gik det hele ret hurtig og jeg fik udstedt en Ægteskabsattest som de Japanske myndigheder skulle bruge. Jeg skulle også bruge min dåbsattest, så sådan en fik jeg også lavet mens jeg var tilbage i Danmark. 

Vi havde af Udenrigsministeriet fået oplyst, at alle vores dokumenter skulle oversættes til Japansk og det krævede, at vi skulle finde et firma i Danmark som kunne udføre denne opgave og samtidig også få legaliseret dokumenterne med de rette stempler og Apostille. I Danmark findes der ikke en statsautoriseret oversætter af Japansk, så vores dokumenter skulle først forbi Dansk Erhverv for, at få et stempel der først og dernæst til Udenrigsministeriet for, at få Apostille på. Heldigvis havde vi fundet firmaet  Oversættergruppen som kunne stå for både oversættelsen og sørge for, at tingene fik de rette stempler og sende dokumenterne tilbage her til Japan. Denne process forløb rigtig godt og Oversættergruppen var også rigtig behjælpelige med at undersøge små detaljer som dukkede op hen ad vejen. 

Alt dette koster selvfølgelig nogle penge og det løber hurtigt op i en del penge, men det er lige meget, da det jo heldigvis fører til noget godt. 

Der skal betales for oversættelser og der skal betales for stemplerne. En oversættelse af mine papirer lå på under 900 kr., mens stemplet fra Dansk Erhverv koster 650 kr. og Apostille 231 kr fra Udenrigsministeriet. Det er nogle dyre stempler! 

Efter, at vi havde fået både mine og vores papirer på plads, skulle vi også udfylde nogle papirer på Japansk. Dette kunne min forlovede heldigvis stå for og da vi følte os parat tog vi til vores lokale kommunekontor for, at vise dokumenterne og hører om alt var ok. Min forlovede havde også været forbi kontoret en gang før for, at vise de danske papirer og der havde vi også fået et ok. 

Da vi anden gang viste vores papirer var det en ny person som vi snakkede med hos kommunekontoret og det betød, at vi lige skulle oversætte alle stempler på vores papirer til Japansk. Her i Japan skal ALT være på Japansk har jeg fundet ud af og det besværliggør virkelig processerne, at Engelsk ikke kan bruges eller godkendes i dokumenter. Heldigvis fik min forlovede lov til, at oversætte stemplerne. 

Vi havde bestemt os for, at vi skulle giftes på min fødselsdag og den lå på en Søndag i år. Dette var ikke noget problem, da kommunekontoret altid har åbnet herover. 

Her i Japan skal man aflevere ens ægteskabspapirer på ens lokale kommunekontor og når de er blevet godkendt, så er man gift. Der er ikke brug for nogen ceremoni eller "Ja" og "Amen" i en kirke eller tempel. Det er noget som man hægter på bagefter, alt efter temperament. Denne simple måde passede fint med min forlovede og jeg, da vi ikke er typerne som gør det som andre gør. 

Vi afleverede vores papirer på min fødselsdag og dørmanden på kommunekontoret modtog papirene og godkendte dem og stemplede dem med dags dato, så vi var gift den dag. Fantastisk følelse endelig, at blive gift med den person som man holder aller mest af i verden og vil skabe en fremtid sammen med. 

Dagen efter vores bryllupsdag, blev vi dog lige ringet op af kommunekontoret som lige havde overset et stempel som de gerne lige ville have oversat. DOH! Det fik min kone oversat hurtigt for dem og så var alt endelig på plads og vi fik vores papirer på, at vi er blevet gift her i Japan. 

Dette papir er meget vigtigt, at få oversat til Dansk og sendt hjem til ens hjemkommune i Danmark så ens ægteskab også er legitimt der. Dette kræver igen stempler fra Dansk Erhverv og Udenrigsministeriet. 

Dette er dog lidt en formsag, fik jeg oplyst af Vielseskontoret i Aarhus, da ægteskaber indgået i Japan "automatisk" godkendes i Danmark. Det var heller ikke nogle problemer, at få en Dansk Vielsesattest. 

Den Danske Vielsesattest skal så oversættest til Japansk, hvis man har i sinde at bosætte sig i Japan og søge om Spouse Visa. Man kan dog tage chancen og ikke få det papir oversat, da Immigrationsmyndighederne godt kan læse engelsk til et vist punkt. Man skal dog ikke vide sig for sikker. 

Hvad kan jeg give af gode råd til folk som skulle ende i samme lykkelige situation, at de skulle giftes i Japan? 

Man skal være forberedt på, at de Japanske myndigheder ikke kender til ting som Apostille og stempler og tekst som er på engelsk. Alle små detaljer SKAL være oversat til Japansk.

Husk også, at datoer skrives omvendt her i Japan!  

Man skal også være forberedt på, at det nok er første gang, at den person som der tager sig af ens sag, har arbejdet med et ægteskab med en udlænding. Så man skal være parat til, at vejlede og besvare på diverse spørgsmål. 

En anden god ting er, at planlægge tingene i den rigtige rækkefølge for der går en del tid med oversættelser og forsendelser frem og tilbage imellem Japan. Det tog os tæt på ét måned, at få alle papirene parat til vores bryllup og meget af tiden er ventetid. 

Det gælder også om, at have en positiv attitude overfor myndighederne herovre lige godt hvad der sker.  Jeg har heldigvis indtil nu kun oplevet positive personer i systemet, selvom der har været små detaljer hen ad vejen som har frustreret en. Sådan noget kan selvfølgelig også ske i Danmark. Det perfekte system findes vist ikke nogen steder i verden. Man skal bare lærer at acceptere, at sådan er tingene i Japan selvom de indimellem kan virke lidt underlige på en vesterlænding. Japanerne ændre sig ikke og hvis de gør, så tager det meeeeeeeeeeeget lang tid. 

Et andet godt råd er, at have noget behjælpelig familie i Danmark som kan tage forbi Borgerservice for en, hvis man opholder sig i Japan. Vi havde brug for et familiemedlem som kunne indlevere vore japanske vielsesattest til Borgerservice for, at vi kunne få en Dansk vielsesattest tilbage igen. Husk, at give en fuldmagt til vedkommende. 

Jeg håber, at dette indlæg har været til hjælp for nogen. 

Long time no see!

Så, er det igen blevet tid til en update her på min blog og hvordan gør man så lige det, når ens hverdag kører med 120 km´t........

Efter nu at have opholdt mig herover i over 2 måneder nu, så føler jeg at jeg er faldet til og at det her er mit nye hjem. Det er nu lige så naturligt for mig at færdes herover som i DK. 

Sproget er stadigvæk lidt af en forhindring, men det ændre sig stille og rolig med tiden og jeg forstår nu efterhånden lidt japansk. 

Hvordan går det så med, at følge med det høje tempo i hverdagen herover? Ja, det er nok der at den største forskel er imellem DK og Japan. Det er noget som man lige skal vende sig til, men hvis man har lysten til at opleve og lade sige fører ind i livet i en kæmpe storby, så åbner der sig en helt ny verden op. Forskellen på at bo i en hyggelig soveby som Aarhus og så Tokyo er så enorm, at det er svært at beskrive. Det skal opleves. Hvor der hjemme i DK var langt imellem de spændende indslag, så er de herover hver dag. Man skal bare vælge.

Tokyo har en meget høj rytme som bestemmes meget af alle de ufattelig mange mennesker som bor her. Der er et mylder af mennesker alle vegne og det er virkelig noget som man skal være gearet til for ikke at få stress eller føle sig klemt. Jysk tålmodighed og ro er virkelig en fordel at have herover.

Bare det, at tage et tog hver morgen indtil centrum af Tokyo er noget man skal vende sig til. Herover kan der proppes så mange mennesker ind i en togvogn, at man tror at det er løgn. Der er et par strategier som man hurtig lærer hvis man ikke vil ende med at stå og blive mast ved indgangene til togvognen. Man kan også udnytte at planlægge ens togtur efter hvornår ekspres toget kører og så tage toget lige før det, for en stor del af passagerene skifter om til det tog lige efter den togstation som vi bor ved. 

Selvom der bliver presset og mast lidt i de fyldte tog om morgenen, så forgår det yderst fredeligt. Der er ingen som bliver sure. Der bliver givet plads og folk er høflige. Det gør virkelig en kæmpe forskel at folk generelt opfører sig så høfligt herover, at man får overskud til ikke at lade sig gå på af at der indimellem er så mange mennesker. Hvis folk opførte sig herover som hjemme i DK, så ville det være et kaos af sure mennesker. Herover er der plads til det enkelte individ, men der bliver samtidig også tænkt på at vi alle skal være her. At have rundsave på albuerne herover kommer man ingen vegne med og mase sig frem som mange udlændinge gør herover er virkelig også trist at se på.

Hvordan er Tokyo? Den er ENORM stor. Størrelsen er umulig at beskrive. Den skal opleves. Byen kan virke som et kaos og jeg vil ikke betegne den som pæn. Det roder rundt og det går op og ned og ud og ind og farver, materialer og ledninger er et stort virvar, men på mig virker det spænende med dette synsmæssige kaos. Det er uforudsigeligt ligesom meget andet her i byen. Du ved aldrig hvad der ligger rundt om det næste gadehjørne eller inde i den næste butik som du møder. Nyt og gammelt er kastet sammen, men en ting må man sige. Der er ufattelig rent overalt herover. Der bliver generelt passet virkelig godt på alle ting herover. Bare det at se biler og lastbiler herover, virker som om at de er nye. Det hele skinner herover. Toge, busser, lastbiler og biler er virkelig rene. En anden ting er hvor jævn asfalten på vejen er herover. Den er ikke et patchwork som i DK. Man ser virkelig sjældent asfalt i den kvalitet som i DK. Et jernbaneterræn er også et studie i renhed. Der ligger ingen affald på skinnerne og ukrudt er der ikke noget af. Om det er pga. kemi, er ikke godt at vide, men det er ihvertfald pænt at se på.
På gader og stræder er det også imponerende hvor rent der er. Tyggegummi, affald og cigaretskodder på gaderne, ser man slet ikke herover. Det er ikke fordi, at der er nogen som går og samler det op. Folk tager der affald med sig indtil de finder en skraldespand eller tager det med hjem og hiver det ud der. Der er heller ikke særlig mange skraldespande i bybilledet, så man kan indimellem komme til at gå langt med ens affald. Rygere står også bestemte steder og ryger og smider deres cigaretskodder i et askebære der.....dygtig!
Der er også affaldssortering i alle hjem, så på forskellige dage om ugen, skal man enten smide, dåser, plast og glas, pap og papir eller almindelig affald ud. Det skal man så helst have gjort inden kl. 8 om morgenen, så det ikke ligger og er synligt for længe på gaden.
Det gør virkelig meget, at der er rent der hvor man færdes og det gør også at folk passer mere på deres omgivelser. 

Hvordan er det så med at være udlænding herover? Det er faktisk ret nemt. Der er ikke så mange herover og størsteparten er turister. Jeg tænker ikke så meget mere på, at jeg er anderledes for jeg færdes kun iblandt japanere herover og det gør at jeg falder nemmere ind i omgivelserne og lærer hvordan ting gøres. Det åbner virkelig en masse døre at færdes blandt japanere og det gør også at man hele tiden kommer til at møde en masse nye mennesker. Unge japanere er virkelig meget åbne overfor vesterlændinge og er virkelig interesseret i at snakke med en. Der er dog ikke særlig mange som kan snakke engelsk herover, men dem der kan kaster sig ud i at snakke det selvom de godt ved at de ikke snakker korrekt. Det gør heldigvis kun det hele sjovere når man høre nogle ret sjove ordsammensætninger indimellem.

Det med at møde nye mennesker i en storby er også altid spændende og især når man færdes indenfor kreative kredse. Man møder hele tiden folk som er anderledes og laver nogle nye og anderledes ting. Tokyo føles virkelig som en magnet for anderledes tænkende mennesker som ser byen som deres legeplads. Det er virkelig rart at møde folk som har så stor en passion for det de laver og ikke tager den nemme vej igennem livet. De tænker ikke i to biler, hus og have, forsikringer, pension, børn. Tingene bliver taget meget mere lige op og ned herover og man klare sig med det som man har. Livet bliver levet mere frit herover og folk bliver ikke låst, som mange i DK, af at de skal have det som alle andre har for at kunne have det perfekte liv........i andres øjne. Hele den tankegang er en befrielse, at komme væk fra. Bare det også at kunne gøre det som man har lyst til og ikke længere skal svare på folks dumme spørgsmål, hvis man stikker lidt ud fra den grå masse i DK, er en befrielse. Alt det brokkeri og negativitet som der er i DK er virkelig også sundt at komme væk fra. 

Det med at mødes ude i byen for at spise, gå på bar, se en udstilling eller noget andet er også spænende. Der skal ikke så meget planlægning til som i DK. Herover har man 24 timer i døgnet at arbejde med herover, så man får meget mere ud af ens dag. Ting dør ikke ud efter kl. 17:30 som i DK, hvor folk så triller hjem og bliver der. Herover kommer man tidligst hjem fra arbejde kl. 20 og mange kommer først hjem med det sidste tog ved 24 tiden. Det gør, at der er liv hele tiden herover og der er i butikkerne for det meste åbent helt til kl. 22 og alle dage i ugen. Det er igen med til, at man føler at man kan udnytte ens 24 timer bedre. 

Bare det at få danskere til at arbejde en sølle time mere om ugen, virker som en umulig opgave. Er arbejde virkelig gået hen og blevet så stor en staf eller er vi bare gået hen og blevet så magelige og ugidelige at vi helst ikke vil lave noget, hvis vi kan blive fri. Der er så mange regler, fagforeninger og arbejdsmiljøkrav og dit og dat, at det indimellem virker som om at vi har glemt vores sunde fornuft. Det virker som om at vi er ved at spænde ben for os selv når vi pakker os så meget ind i regler som skal tage hensyn til alt og alle. 

Lukkelove og 37 timers arbejdsuge vil aldrig fungere herover og det vil også virke forkert i en kæmpe storby, hvis den døde ud kl. 17:30. Der skal være plads til at folk kan gøre det som de har lyst til og ikke blive bremset i det som de vil. 

Folk arbejder rigtig meget herover og deres arbejde betyder rigtig meget for dem. Lige godt hvilket job som folk har, så ligger de en ære i det. Alle folk bliver respekteret folk den indsats som de gør for samfundet og der vises overskud, høflighed og smil og det virker ægte. Det gør det også nemmere, at arbejde længere og det med at arbejde føles ikke som en straf som bare skal overstås, så man kan komme hjem og se fjernsyn. Det høje tempo gør, at man virkelig føler at man kan nå at udrette noget og man kan nå, at arbejde de ting som man sidder med bedre igennem. Sålænge, at man kan føle at man udretter noget med den tid som ligger i ens arbejde, så er det ikke noget som går mig på. 

Igen er alle de små detaljer med til at jeg føler mig godt tilpas herover og er mere positiv, har overskud og er derved mere kreativ. 

Et andet vigtigt emne er mad herover. Jeg har aldrig oplevet et folkefærd som går så meget op i mad som Japanere gør. De elsker mad og der er spises konstant på japansk tv. Jeg kan på sin vis også forstå det for maden er virkelig fantastisk herover. Maden virker ægte og uden snyd og bedrag og tilsætningsstoffer.  Ting skal være af høj kvalitet og sundt herover for at japanere vil spise det. Bare det at spise en kylling herover en en fornøjelse, for så kan man smage hvordan en kylling virkelig smager. Der er ikke sprøjtet saltvand ind i kyllingekødet som i DK, så det koger når man steger det og så ender det op med ikke at smage af noget som helst. 

En juice med smagskoncentrat er virkelig også fyha herover. Det skal være 100% den ægte vare! Man ser ikke mange udenlandske fødevarer herover og det har måske noget at gøre med at japanere ikke vil have den lave kvalitet som mange vestlige fødevare har. De udenlandske fødevare som man så ser herover virkelig specialiteter fra forskellige lande. Japanere betaler også glædeligt mange penge for udenlandske produkter, hvis de er i en ordentlig kvalitet. Frankrig er nok det land som er mest synlig med deres fødevarer herover. 

Japan er et marked, hvor ting skal tilpasses til fordi der bliver set anderledes på fødevarekvaliteten. Hvis det ikke bliver gjort, så er det meget svært at komme ind på. Det er generelt en ting som skal lærer om Japan, at ting skal tilpasses til markedet herover. Den anden vej omkring går ikke. De firmaer som fanger den detalje kan få succes herover. 

Alle fødevare er så perfekte herover og det føles virkelig som om at der er blevet kælet for hver en ting som man køber herover af fødevare. Der er ikke blevet taget nogle smutveje eller snydt med noget......sådan virker det ihvertfald. 

Det var lige en kort sammenfatning af nogle af de ting som jeg har lagt mærke til herover, men der er et utal af andre ting som jeg kan tage op på et senere tidspunkt. Japan er virkelig ikke ikke som noget andet sted på jorden. 

Hanami her i Tokyo

På alle mine rejser til Japan som jeg efterhånden har haft, har jeg aldrig oplevet Hanami før end igår. Jeg har hørt og set en masse billeder fra begivenheden og det er noget som har været meget omtalt lige siden jeg flyttede herover. 

Hanami går i meget grove træk ud på at man fejre at kirsebærtræerne er sprunget ud og forårets begyndelse. Kirsebærtræet symbolisere en masse for japanerne og den lyserøde farve er noget som man kan sporer mange steder i det japanske samfund. Hvis man skal sammenligne det lidt med noget i Danmark, så er det nok lidt ligesom når folk i Danmark registrere at bøgen er sprunget ud. Herover får det hele bare 1000% mere på alle tangenter. 

Alle steder har der været produkter eller billeder som har haft noget med Hanami at gøre. Alt fra reklamer i blade og tv, slik, mad, magaziner, øl og vin er lyserødt lige for tiden. I fjernsynet er der dagligt prognoser for hvorhenne kirsebærtræerne er sprunget ud og hvor længe de vil blomstre. Det er virkelig noget som japanerne går meget op i. 

Der er to dele i fejringen af Hanami. En del, hvor folk tager ud og ser kirsebærtræer forskellige steder og den anden del som er fest-delen, hvor familie, venner og firmaer mødes under kirsebærtræerne og spiser og drikker. Den sidste del er princippet en videreførsel af den udbredte kultur som er herover, at folk efter arbejde ofte tager ud og spiser og drikker. Så for tiden er der lige lidt flere fulde folk i gaderne end normalt. Folk er heldigvis meget glade og positive, så det er ikke noget at bekymre sig over. Det er slet ikke noget som kan sammenlignes med bøvede og fulde foldboldfans i Danmark. Der er lidt mere hold på formerne herover og ikke så udpræget en bøvhed som ofte hjemme i Danmark når folk bliver fulde.

Omkring kirsebærtræerne, så er der ufattelig mange kirsebærtræer herover alle steder og det ser ufattelig flot ud når kirsebærtræerne er samlet i stort antal i parker eller i gader. I Danmark er vi måske vant til at se et kirsebærtræ og beundre det, men herover er der bare hundredvis af kirsebærtræer samlet på et sted, så det virker virkelig overvældende og utroligt smukt. 

Igår, var der ufattelig mange mennesker ude at se Hanami, da vejret har været lidt køligt her på det sidste og i går skindede solen, så det føltes som at hele Tokyo var ude at se Hanami i går. 

Jeg har vedlagt nogle få billeder fra det områder, hvor jeg så Hanami igår, men jeg har taget mange flere, da man ikke kan lade være med at tage mange billeder af kirsebærtræerne fordi at der er så mange flotte motiver.

Et lille billede af hvor mange mennesker der var.