Uro i Asien

Lige nu imens verdens øjne er mere fokuseret på optøjer og bål og brand i gaderne i muslimske lande over en film som hele USA har fået skylden for, så er situationen herovre spidset lidt til. Det hele bunder i en del territoriale uenigheder imellem flere lande her i Asien over forskellige ø´er. Lige nu er fokus meget på forholdet imellem Japan og Kina som er to af verdens tre største økonomier. Det er dog langt fra den konflikt som her herovre. Jeg er ikke ekspert på området, men har løseligt studeret nyhederne på det seneste og fulgt med i udviklingen og prøvet og forholde mig til noget at det som jeg er noget frem til ud fra det som jeg har læst. Det er mit billede af hvad der sker som jeg skriver om i dette indlæg. 

Problemet lige nu står imellem Japan og Kina som begge påkalder sig ejerskabet over nogle ubeboelige øer. Hvert land kalder ø´erne noget forskelligt og har deres forskellige udlægning af historien om dem. Det virker lidt uigennemskueligt, da der også er andre skjulte dagsordner i netop denne konflikt. 

Kina påkalder sig ejerskabet over ø´erne fordi de mener at de har haft retten til dem i flere hundrede år, imens Japan siger, at de har tilhørt det japanske territorie siden 1895 og solgte dem til en privat japaner i 1932. Dette sidste ejerskab blev der så pillet ved her i August måned da en meget nationalistisk guvernør i Tokyo ville købe øerne for penge indsamlet fra private sponsorer. Denne japanske guvernør gik uden om den japanske stat, hvilket tvang den japanske stat til at reagere, da et ejerskab af de omstridte øer til en japansk nationalist virkelig ville kunne skabe problemer i Kina. Balladen opstod dog alligevel og nu er der dagligt uroligheder i Kina, med dertil hørende boykot a japanske produkter og ødelæggelse af japanske virksomheder. 

Problemet i denne sag er ikke de ubeboelige øer, men at der i området "måske" ligger store olie eller gasreserver og der er gode fiskeområder omkring øerne. Alle de territoriale problemer som herovre i Asien drejer sig om olie eller gas som ligger skjult i undergrunden. Jeg syntes, at det minder mig om nogle krige som vi har været indblandet i Vesten i nogle mellemøstlige lande. Herovre har det dog heldigvis ikke udviklet sig til krige og sådan forbliver det forhåbentlig ved med at forholde sig. 

I tilfældet imellem Japan og Kina er der bare blevet blandet en MASSE nationalistiske følelser og gammelt nag ind i hele problematikken. 

I Vesten har vi haft meget fokus på vores del af verdenshistorien, men her i Asien ligger der virkelig også en masse grumme historier gemt om krige imellem forskellige lande. I Vesten kan man sige, at vi er kommet ret godt videre fra Anden Verdenskrig og går ikke længere og bedømmer lande ud fra hvad der foregik for 70 år siden. Her i Asien er det en anden sag. Tingene er ikke blevet bearbejdet og flere steder er det blevet udnyttet populistisk til at fremme egne landes holdninger og styre en befolkning.

I tilfældet Kina har man bevidst gået efter at opretholde et had til Japan og holdt gryden i kog omkring nogle massakre som Japanerne har udført i nogle krige i Kina. Helt sikkert nogle uhyrlige forbrydelser som Japanerne har begået der som Japanerne til dels har undskyldt for på den måde som en stolt Japaner kan gøre det på. Kina, har så helt vendt det blinde øje til, hvad deres egne ledere har gjort igennem tiderne og alle de mennesker som de har slået ihjel. 

Her i Japan er sårene fra Anden Verdenskrig heller ikke glemt og mens man i f.eks. Tyskland har retsforfulgt og demoniseret de ansvarlige for de ting som forgik under Anden Verdenskrig, så er det ikke sket her i Japan. Der er stadig et tempel her i Tokyo som hylder mange af de ansvarlige for f.eks. de massakre i Kina. Hele sandheden om Anden Verdenskrig, virker det heller ikke til at børn lærer i skolen, men om hvor bevidst det lige er kan jeg ikke gennemskue. 

Sydkorea er også blandet ind i en anden konflikt omkring nogle andre ø´er og her bliver der også stadig snakket omkring nogle ting som Japanerne gjorde under Anden Verdenskrig overfor den Sydkoreanske befolkning. 

I Kina bliver alt dette selvfølgelig udnyttet lige nu og alt skyts bliver brugt. Heldigvis kun noget skyts af den mere "fredelige" slags selvom afbrændinger og hærværk er alvorlige nok. I Kina ved man, at alt er styret at regeringen og at det er meget besværligt at demonstrere i landet over noget som helst. Myndighederne kan stoppe de demonstrationer med det samme hvis de ville, men de får det til, at fremstå som om at det er den lokale befolkning som står bag. Hvis det var den lokale befolkning som stod bag, så skulle det skabe bekymring hos det kinesiske styre, da det måske kunne være begyndelsen på noget større. Det kinesiske samfund har gennemgået en gevaldig udvikling og har fået en utrolig masse rige og magtfulde mennesker og en større og større middelklasse og også en større social ulighed. Sådan en udvikling sætter altid store kræfter i bevægelse og det bliver spændende at se hvordan Kina kan styre den udvikling. 

Der kommer også snart en ny leder i Kina og nationalisme er altid en god ting at kaste på banen, når der er magtskifte eller valg. Der er også snart valg i Sydkorea og det er også derfor, at Sydkorea puster sig op lige nu,da deres nuværende leder skal fremstå stærk. Japan er som altid i politisk uro og måske skal der også snart være valg herovre. Så der er rigtig meget taktik i det hele og en masse bliver sagt som nok snart er glemt igen. 

Kina er også gået hen og blevet så stor en supermagt, at det indimellem virker lidt som om at de kan tillade sig alt og i sagen imellem Kina og Japan virker det lidt som "payback" time. Kina er økonomisk stærk lige nu og nok også stærkere end Japan, så de har mindst at tabe........undtaget hvis det viser sig, at Japan har ret til øerne og farvandet omkring og alle de olie og gasreserver som måske ligger gemt der. 

Japan har forholdt sig ret roligt og passivt lige nu og man kan se, at de ufrivilligt er blevet trukket ind i en sag som de helst ville have været for uden. Det japanske befolkning virker til, at tage det hele med ro, men er lidt rystede og fortvivlet over at se det had som der er blusset op over for landet her på det sidste. Jeg tror ikke, at Japan vil fremstå som den agressive part. 

Hvad kan det her så ende med? Reaktionsmønstret er lidt anderledes herovre, men jeg tvivler kraftigt på at det kan udvikle sig til en væbnet konflikt. USA, vil også blive blandet ind i det hele hvis noget væbnet skulle ske imellem Japan og Kina og så vil det hele gå amok. 

Det er ingen af parterne interesseret i og verdenøkonomien ville blive lagt i ruiner hvis det skulle ske at to af verdens største økonomier skulle farer i totterne på hinanden. USA, har været inde at advarer både Japan og Kina og jeg tror helt bestemt, at dette ender fredeligt og bliver løst diplomatisk. Ingen af partnerne er interesseret i andet. Lige nu bliver der bare lukket en gevaldig masse damp ud i Kina, men det flader nok snart til ro, hvis der ikke skulle gå hen og ske et eller andet som får det hele til at eskalerer yderligere. 

Omkring Japansk territoriale konflikt med Sydkorea, så har Japan opfordret Sydkorea til, at gå til en international domstol og få afgjort sagen på den måde, men Sydkorea har afvist og så er systemet indrettet sådan, at så kan sagen ikke blive bragt op. Så den sag kan så kører videre og skabe problemer i fremtiden indtil begge parter er blevet så fornuftige, at de en gang for alle får afgjort den sag. Måske skulle Japan og Kina fremstå som et godt eksempel og få afgjort deres stridigheder ved en international domstol og komme videre og ikke blive ved med at hænge i fortiden, men fokusere på fremtiden. 

Jeg har også hørt om positive historier fra Kina om, at lokalbefolkningen visse steder, hvor der har været uroligheder, har været inde og rydde op og hjælpe de steder hvor ting er blevet ødelagt. Et bevis på, at der er flere sider til denne sag og ikke kun en sandhed, men igen vælger medierne at fokusere på de negative. Bål og brand i gaderne har altid solgt aviser og kunne skabe frygt i hele verden, men har vi efterhånden ikke snart fået nok af alt det og har mere brug for at bevæge os fremad og ikke være så utroligt snævertsynede?! Har vi virkeligt intet lært af verdenshistorien, men er villig til at gentage den?!