Nuværende situation i Japan

Efter at der nu er gået lidt over 2 måneder siden den ødelæggende Tsunami og efterfølgende atomkrise i Japan syntes jeg, at det er lidt på tide, at jeg reagere lidt på hvad der er sket og især hvad der er sket her i eftertiden i Japan når jeg nu har den store interesse for landet. 

Den 11 marts, da jordskælvet som udløste tsunamien skete, var det for første gang i verdenshistorien at vi live kunne se hvor destruktiv og uhyggelig en tsunami er. Billederne af havet som bare rullede ind over kysterne i det nordlige østlige Japan er noget som jeg sent vil glemme. De mange efterfølgende amatøroptagelser af tsunamien har yderliger været med til at vise scener som er svære at forstå og en ødelæggelse som man kun kender fra krigszoner. 

Tsunamien ramte områder, som mange steder var forberedte på at der kunne Tsunamier, da der tidligere i historien har været tsunamier i disse områder i Japan. Disse områder var mange steder forberedt på tsunamier og flere steder var der opført mure som skulle beskytte beboerne i disse områder. Jordskælvet var bare så kraftigt, at det har rykket den japanske kyst 2.4 meter og skubbet jordens akse med 10 cm! Denne enorme kraft udløste bølger der var højere end 10 meter og disse bølger trængte helt op til 10 kilometer ind i landet. Vandet ødelagde alt på sin vej i disse områder og op imod 27.000 mennesker mistede livet den dag og tæt på 137.000 mennesker lever idag i evakueringscentre. 

Oveni disse enorme ødelæggelser, så udløste tsunamien også en en atomkatastrofe på Fukushima atomkraftværet som ligger i det berørte område. Atomkraftværket blev også ramt af de høje bølger og det ødelagde muligheden for at kunne kontrollere reaktorene på atomkraftværket og det udløste en kædereaktion af hændelser som har gjort at Japan nu også oveni oprydningsarbejdet står med en stor opgave med at få kontrol over Fukushima kraftværket. Alle disse hændelser har udløst en enorm opgave for Japan at løse og skal "kæmpe" på mange fronter for at få tingene tilbage til normalen. Et arbejde som kan komme til at tage år, men heldigvis er Japan et veludviklet samfund og landet har en kultur som er så stærk at alle indbyggere i landet vil gøre alt hvad de kan for at løfte opgaven. 

Da katastrofen ramte den 11 marts dækkede alle medier hændelsesforløbet og i første omgang troede man ikke at der var sket særlig meget, men katastrofens egentlige omfang begyndte langsomt at komme frem i dagene efter. I dagene efter tsunamien var der en bred dækning af hvad der skete, men da atomkrisen i Fukushima kom frem skiftede stort set alle medier fra at dække redningsarbejdet og de enorme ødelæggelser til at dække problemerne på Fukushima atomkraftværket. Et skifte som man umiddelbart godt kan forstå, men hurtigt syntes jeg at dækningen blev ragnaroks-agtig og billederne fra Chernobyl katastrofen begyndte at rulle over skærmen. Selvom utallige eksperter blev interviewet i diverse medier og alle beskrev at det ikke var muligt at en katastrofe som Chernobyl ville ske i Fukushima, var det som om at medierne gik i selvsving og de kunne nærmest ikke komme til for hinanden med historier som kunne skabe panik eller frygt i diverse befolkninger. 

Personligt syntes jeg at de danske medier dækkede hele katastrofen elendigt og jeg droppede hurtigt at læse hvad der blev meldt ud fra dem, da det mange gange viste sig ikke havde hold i virkeligheden. De danske medier sendte også journalister derover som slet ikke kender til den japanske kultur og mentalitet og rapporterede nogle historier tilbage hvor man indimellem måtte tage sig selv til hovedet over manglende indsigts fra journalisternes side. 

Jeg begyndte derfor at følge andre medier som f.eks. CNN, BBC, NHK og diverse blogs som beskæftiger sig med Japan for at få en nuanceret billede af hvad der egentlig skete i Japan. Jeg følger stadig med disse steder for de er ikke holdt op med at dække katastrofen og hvad der sker med oprydningsarbejdet. Vores egne danske "andedams-medier" har for længst fjernet fokus fra hændelsen i Japan og vi hører generelt ikke meget fra Japan mere. De danske mediers "søgelys" er åbenbart ikke længere i stand til at holde fokus på en sag særlig længe og dækningen er nærmest kun bestående af automatiske oversættelser fra Ritzaus Bureau. Skuffende at vores journalistik er kommet til dette punkt.  Vi har med en historie at gøre som omhandler en af verdens største økonomier og konsekvenserne af denne hændelse vil have indflydelse på vores dagligdag på et tidspunkt. Asien er lige nu dynamoen for verdensøkonomien og den her hændelse vil udløse nogle ting i området som kan have stor indflydelse verdenspolitisk. 

Selve debatten omkring afskaffelsen af atomkraft nåede nærmest heller ikke at lette fra jorden før den blev lag død igen. Her havde vi virkelig en stor chance med at komme på banen med vores viden omkring vedvarende energi og booste fokus og udviklingen på dette område. Der er ingen tvivl om det er her fremtidens energipolitik ligger og Japan er allerede nu gået igang med at se på alternativer til atomkraft og mange lande er nu ved at vende atomkraft ryggen. Et meget vigtigt skridt i den rigtige retning, men om vi helt kan undvære atomkraft i fremtiden skal være usagt, men vi kan lærer en masse af det her. Den debat der nåede at komme frem viste også hvor uvidende vi egentlig er omkring atomkraft og hvor bange vi er for den. Hvis vi sammeligner olie og kul som er store dele af vores andre energikilder, så kræver de to ting årligt langt langt langt flere dødsflad end der nogensinde har været tilfældet med atomkraft. Hermed ikke sagt at jeg er tilhænger af atomkraft, men hvad har vi af alternativer lige nu som kan tilføre den samme store mængde af energi som atomkraft har? Vi skal helt sikkert nok finde noget som er bedre i fremtiden.....håber jeg.  

Jeg står nu selv foran snart at skulle rejse til Japan her til sommer og jeg er på ingen måde bekymret over at tage derover. Der er stadig efterskælv derover og den her video illustrere meget godt hvor voldsom en periode japanerne var igennem med hundredevis af efterskælv. 

De meldinger som jeg får tilbage fra mine venner derover er at tingene er ved at være tilbage til normalen igen de fleste steder, men der er stadig en utrolig holdning iblandt japanerne til at de alle vil gøre alt for at rejse sig oven på denne katastrofe og hjælpe folk i de berørte områder. Alle prøver at spare så meget de kan på strømmen, så der er energi nok til alle i hele landet. En helt utrolig form for sammenhold og medmenneskelig moral som jeg holder utrolig meget af og som jeg syntes vi kan lære meget at herhjemme. 

Japan kan som land noget som mange andre lande ikke kan og der er da heller ikke nogen eksperter som er i tvivl om at de nok hurtigt skal komme på benene igen og de er allerede godt igang, men det er bare en kæmpe opgave som de har foran sig. Japanerne har opført sig eksemplarisk igennem det hele og har hjulpet hinanden så godt de nu kunne med de midler som de har til rådighed. Hvis en lignende hændelse skulle ske i et vestligt land ville jeg være meget bekymret over hvor kaotisk det kunne udvikle sig og hvor meget opstandelse der ville komme i en pågældende befolkningen. Japanere er fra barnsben opvokset med jordskævl og ved på rygraden hvad de skal gøre i en sådan situation og de har også en høj grad af selvdisciplin. 

En smuk historie som fortæller meget godt omkring den japanske mentalitet er historien omkring Sakura eller kirsebærtræets blomster. Kirsebærtræerne blomstre i en meget kort periode og det sammenligner japanerne meget med det korte liv vi som mennesker har. De ser blomstrene som værende meget modige , da de ikke klynger sig til livet når tiden er inde og de dør uden tøven og falder til jorden. 

Japanerne fester hvert år når kirsebærtræerne blomstre i april måned og denne begivenhed hedder Hanami. I år droppede stort set alle japanere denne begivenhed pga. katastrofen oppe i nord og brugte i stedet for deres energi og penge på at hjælpe de overlevende fra katastrofen. 

Personligt er dette billede, det som har gjort det største indtryk på mig at se efter jordskælvet i Japan.