Manabu Chiba
Som en afslutning på mit tre måneder lange ophold her i Japan, mødtes jeg idag med den kendte japanske arkitekt Manabu Chiba som jeg mødte til en butiksåbning i Ginza for et stykke tid siden. Han inviterede mig dengang til at komme og besøge ham på hans tegnestue når det engang passede ind i vores begges programmer og det gjorde det så idag. Han høre til den lidt ældre generation af arkitekter og designere som jeg har snakket med herover, men det gør ham kun endnu mere interessant og få hans perspektiv på tingene.
Manabu Chiba kom idag lige tilbage fra en tur til Fukuoka til vores møde, hvor han havde haft en forlæsning og været kritikker på en arkitektskole. Det lyder til at han har meget travlt på både hans tegnestue, på byggepladser, møder og som professor på arkitektskolen her i Tokyo og så er hans tegnstue også igang med rigtig mange projekter på en gang i forskellige skalaer. Han har også undervisningsopgaver i Europa og skal snart til Oslo og holde en forelæsning.
Hans tegnestue har 14 ansatte og nogle studerende tilknyttet også. Tegnestuen lå i en lille kælder hvor Manabu Chiba havde holdt til i flere år og han gik og overvejede at flytte til større lokaler og få lidt mere plads, men han var meget glad for omgivelserne. Tegnestuen er også fyldt af mange modeller som alle arkitekter bruger som et meget vigtig redskab herover.
Vi fik os en snak omkring mange forskellige ting indenfor arkitektur og design og jeg fik bl.a. talt med ham omkring hvad der inspirere ham og hans arbejdsmetoder.
Manabu Chiba er født og opvokset her i Tokyo og får en masse af hans inspiration til hans arkitektur fra byens struktur som han finder meget interessant. Selvom han har boet hele hans liv her i Tokyo finder han stadig nye områder i byen og hans opfattelse af byen er kun i brudstykker. Man føler virkelig også at man skal bruge mere end et helt liv, hvis man skal nå at opleve hele Tokyo.
Han ser ikke byen som det kaos som mange andre gør når de først møder byen. Han ser byen som fyldt af nye strukturer og oplevelser og lader sig inspirere og snakker meget med hans ansatte omkring dette emne imens de arbejder på et projekt. Den inspiration har givet ham en evne til at han kan sætte hans arkitektur ind i mange forskellige kontekster fordi han har denne inspiration fra en meget "levende" bystruktur og det ses også tydeligt i hans arkitektur.
Han arbejder også med arkitektur i mange forskellige skalaer og vil altid have fokus på detaljen i selv de store projekter som han arbejder på og det kræver en masse tid at få de ting på plads, men det er en vigtig del af hans arbejde at der er fokus på dette.
Overgangen imellem ude og inde er også vigtig for ham og han bruger det på mange forskellige måder i hans arkitektur. Selvom han har fokus på mange steder i hans arkitektur mister han aldrig overblikket og binder altid konteksten, den udvendige arkitektur og det indvendige hænger sammen, da det er tre uadskillelige dele indenfor den måde han arbejder med arkitektur på.
Hans arbejde med skala er også vigtig i hans udarbejdelse af hans projekter og det ses i hans arkitektur i den måde han arbejder med volumen på og hans bygninger virker aldrig tunge eller for store der hvor de er placeret.
Hans arkitektur har et meget rent og afklaret udseende over sig. Flere steder bærer hans arkitektur og præg af en lethed som gør hans arkitektur meget interessant. Hans fokus på detaljer og materialer er også rigtig flot løst og gør at hans ting virker mere langtidsholdbare og værd at opleve både udvendig og indvendig. Manabu Chiba´s evne til at analysere sig frem til den rette udformning på hans arkitektur ud fra konteksten er virkelig flot og han har lavet mange projekter som beviser dette. At han kan bruge Tokyo på den måde i hans måde at arbejde med arkitektur er også en interessant tilgang at se alle de muligheder i byen. Det var interessant at se hans måde at arbejde med arkitektur på også er noget som jeg har kunne sporer hos alle de andre arkitekter som jeg har snakket med herover og at mange af de samme kvaliteter går igen ved de forskellige på tværs af hvor jeg har mødt dem her i Japan. Der er vigtige detalje forskelle, men der er fokus på alle områder indenfor arkitekturen og alt er ligeværdigt og de mister aldrig fokus herover eller bliver grebet og styret af en fiks idé. En meget inspirerende balancegang som får deres arkitektur og design til at virke tiltalende og smuk.
Jeg har vedlagt nogle få billeder af hans arkitektur, men han har så mange gode projekter at det er svært at vælge bare et som kendetegner ham.
Weekend House Alley set lidt oppefra. |
Mange gader skærer igennem Weekend House Alley. |
Et andet kig imellem de forskellige huse. |
Children´s Site bygning set nedefra. |
Byggeriet set indefra |
Byggeriet set oppefra. |
KIF bygning som både indeholder butikker og boliger. |
Billede indefra boligdelen i KIF. |
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start