Yoshichika Takagi - Sapporo
Endnu et af mine hængepartier som jeg har fordi jeg hele tiden oplever så meget er, at skrive omkring to unge arkitekter som jeg mødte på min tur til Sapporo. Det var to arkitekter som jeg så heldige at komme til at møde og de viste mig hver især et af de huse som de har bygget og fortalte mig om hvordan de arbejdede. Jeg kendte deres arbejde på forhånd fra internettet, så det var spændende at få lov til at se et par huse og høre arkitekternes tanker som lå bag.
Den første arkitekt som jeg mødte hedder Yoshichika Takagi og det hus som jeg skulle se var et som jeg havde glædet mig rigtig meget til at se fordi det har en ret spændende og utraditionel indretning. Huset ligger i et normalt villaområde i Sapporo og skiller sig ud ved at være beklædt med træ på alle facader udvendigt og bygningen fremstår som en massiv træblok hvor der er skåret forskellige huller og fordybninger ud i. Huset har en lidt utraditionel udformning af taget da det har hældning på og alle andre huse i Sapporo har flade tage pga. den meget sne som falder om vinteren. Det var et ønske for ejere at huset både skulle laves i træ og have hældning på taget og det var også Yoshichika Takagi´s første bygning i træ. Han kendte også køberne på forhånd, så han kunne nemmere skræddersy huset hurtigt, da han kun havde tre måneder til at tegne det i og det blev også opført på meget kort tid.
Indvendigt skiller bygningen sig virkelig ud ved at arbejde med det at opleve rum på en nu måde i boliger. Husets udvendige form virker som taget for en masse mindre huse som står indenfor i huset. Hver af disse små huse har en funktion som f.eks. værelser, bibliotek, toilet og badeværelse. Man kan også bevæge sig op i nogle af husene og kravle ud på tagene og sidde og opleve indretningen derfra og det giver virkelig en helt anden udnyttelse af en bolig som jeg ikke har set før.
Træet udefra går igen indvendigt på de indvendige huse og der er også brugt en masse hvide flader for at lyse rummet op og de vinduer som er i facaden og loftet spiller flot sammen med indretningen og huset har en ret god atmosfære indvendigt.
For mange vil den form for indretning nok virke alt for speciel og anderledes fra hvordan vi normalt er vant til at leve, men overraskende nok virker det hurtigt hjemmeligt at opholde sig i huset. Man følte næsten at man ophold sig udenfor og færdes imellem andre bygninger når man gik rundt i huset og det var også en af Yoshichika Takagi´s idéer bag huset at han ville vende det udvendige ind i huset. En anderlede måde at arbejde med ude-inde begrebet på, hvor vi mest er vant til at se flydende overgange imellem det udvendige og indvendige for at give illusionen om at grænsen derimellem er flydende.
Huset har et centralt alrum som Yoshichika Takagi kalder en form for hovedgade hvor stort set alt livet i huset foregår omkring. Køkkenet er også placeret her og det er også specielt tegnet til huset og bare sådan en detalje som det er virkelig med til at binde hele huset sammen. Der var også andre flotte detaljer i huset som placeringen af belysning og specielle stikkontakter. Igen er der i japansk arkitektur et stort fokus på hvor vigtig detaljen og håndværket er og det er en fornøjelse at se på.
Jeg var også flot at se hvor velfungerende huset virkede fordi det kan måske virke lidt konceptuelt i sin udformning og idé, men Yoshichika Takagi har virkelig forstået at få det hele bundet sammen på en måde som passer med det at liv som leves i et hus. Det er godt at se at nogle tør flytte lidt med grænserne for hvordan man kan bo og leve og prisen på huset var heller ikke meget dyre end et almindeligt hus. Man får så meget mere ud af ens penge når man spørger en arkitekt!
Facaden der vender ud imod vejen og arkitekter foran huset. |
Udvendige fordybninger hænger sammen med indretningen. |
Det centrale køkken og et hus hvor man kan gå ud på taget. |
Et kig ned over opholdrummet og nogle indvendige huse. |
Man kan sidde på tagene og så virker huset anderledes. |
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start