Golden Gai
Få hundrede meter fra hvor jeg bor her i Shinjuku, ligger der et meget kendt bar-område som hedder Golden Gai. Området er meget lille og der er i det lille område der består af 6 små gader hvor der er proppet omkring 200 barer, klubber og spisesteder ind og derfor er de enkelt steder MEGET små og gaderne er MEGET smalle.
De forskellige barer i Golden Gai er meget forskellige og hvert sted har ofte sit eget tema. Nogle spiller jazz, viser flamingo, steder for film-freaks, hestevæddeløb eller man kan synge karaoke. Indenfor i sådan en lille bar, club eller spisested kan der indimellem højst sidde 5-6 mennesker, men oftes omkring 15!
Man skulle tro ud fra områdets udseende som virker i forfald, rustent og rodet, at det er suspekte typer som kommer i området og det ligge samtidig også ret lige ved siden af Red Light District, men det er slet ikke tilfældet. Om dagen er der helt stille og forladt og om aftenen plejer jeg at gå hjem på en lille sti som ligger lige op til området og det virker slet ikke belastet eller ubehageligt. Det er heller ikke billigt at drikke der og derfor er det ofte velhavende mennesker, stamgæster og turister som kommer der. Igen blandes ting på nye måder.
Det virker hyggeligt med at der stadig er plads til den slags specielle steder i sådan en kæmpe storby, men gammelt og nyt blandes sammen her på de mest specielle måder så man overraskes ofte og kan ikke bedømme noget ud fra overfladen herover. Jeg har ikke selv været der endnu om aftenen, men jeg håber at kunne nå at prøve det inden jeg smutter hjem til Danmark igen.
Her kan man lige gå tre forbi hinanden. |
Nogle barer har gjort mere ud af det end andre. |
Man skal gå sidelæns for at gå igennem her. |
Almindelig dør til venstre og yderst smal til højre. |
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start