Sapporo ligger som tidligere nævnt på øen Hokkaido og er japans femte største by. Byen ligger i meget naturskønne omgivelser som man også hører folk fra Sapporo tale om hele tiden. Byen føles på en måde meget skandinavisk ved at der er mange grønne områder og parker i forbindelsen med byen og klimaet minder også meget om det vi har i skandinavien.
Byen skiller sig en lille smule ud fra alle de andre store byer jeg har set herover ved at stort set alle bygninger har flade tager. Det har de pga. at om vinteren så kommer der op til flere meter sne på Hokkaido og mange steder på øen er der nogle rigtig gode skisportssteder. Der afholdes også en snefestival som hedder
Sapporo Snow Festival og den har over 2 milloner besøgende hvert år! Festivallen afholdes i Odori Park som er en central placeret park i byen som ligger i centrum af byen og er omgivet af nogle af de store centrale veje og indkøbsområder i byen. Odori Park er kendt for det tv tårn som minder lidt om en mindre udgave af
Eiffeltårnet i Paris. Det er bare en pæn del lavere og det minder samtidig også om
Tokyo Tower som faktisk er højere end Eiffeltårnet i Paris.
Det med at ting minder lidt om hinanden har også noget med at gøre at mange byer herover minder om hinanden. Forskellen på hvordan Fukuoka og Sapporo ser ud og fungere er meget tæt på at være det samme. Udseendesmæssigt ligner de hinanden meget stilmæssigt. De er begge kompakte og består af bygninger som ikke er særlig høje og byen dækker derfor en stor flade. Den manglende højde på bygningerne gør at man ikke føler at skalaen i byen er sprængt i stykker som i New York hvor man føler lidt at man går nede i et hul indimellem. Man kan orientere sig nemt og gadestrukturen i Sapporo er bygget op på samme måde som i New York med et gridsystem, hvor man kan gå og tælle gaderne for at finde frem til hvor man skal hen. Det er nok også den mest markante forskel jeg har oplevet i en japansk by herover for ellers er byerne herover meget rodede at finde rundt i og gaderne ligger flettet ind i hinanden så man indimellem kan miste orienteringen lidt.
Der kan som i mange andre byer herover gøres en masse sjove opdagelser af specielle bygninger og detaljer som gør det interessant og gå og kigge i gaderne og der sker både noget nede i gadeniveau og oppe i højderne, så det er med at holde øjnene åbne. I Sapporo fandt jeg også en masse anderledes ting som jeg også har vist lidt her i dette indlæg.
Sapporo og øen Hokkaido er også kendt for sin gode mad fordi er kendt for sit landbrug og fiskeri. Så jeg har lige siden mit ophold i Fukuoka fået at vide at jeg skulle glæde mig til at smage maden deroppe. Folk fra Sapporo nævner det også hele tiden over for en at tingene er helt specielle deroppe, men nu er standarden i Japan virkelig høj på alle fødevareområder, så det er virkelig nede i feinsmecker niveau at man kan smage forskellen. Den mest markante forskel ligger i priserne som er billigere der end her i f.eks. Tokyo.
Det område hvor jeg nyder mest japansk mad er alt deres fisk og det fik jeg også rig mulighed for at smage deroppe og jeg besøgte også et fiskemarked hvor man kunne købe alle mulige forskellige former for fisk og andre underlige ting fra havet. Det var et marked som lå i nogle gamle bygninger og man kunne både gå rundt indenfor og udenfor og se på en masse små forretninger som solgte alt der havde noget med fisk at gøre. Hokkaido er f.eks. kendt for deres krabber og dem ser man mange steder i gadebilledet og på restauranterne. Disse krabber er kæmpe store og man kan både købe dem i død eller levende tilstand på markedet. Det er ikke små strandkants-krabbar som vi er vant til at se i Danmark. Krabber smager også rigtig godt har jeg fundet ud af.
|
Nej, det er ikke Paris, men derimod Odori Park. |
|
Hvordan man kom op i det Pariserhjul fandt jeg aldrig ud af. |
|
Der er selvfølgelig også store brede gader og lysskilte i byen. |
|
En bygning som man ikke lige ser hver dag. |
|
Så kan en bygning vist ikke blive meget smallere! |
|
Store krabber på bygninger ses flere steder i Sapporo. |
|
Fiskemarkedet med vejarbejde foran. |
|
Fiskene vises både frem indenfor og udenfor. |
|
Døde røde/orange krabber og nogle store laks. |
|
Ja, tak. Jeg vil gerne have en stor levende krabbe med hjem. |
|
Jeg ved ikke helt hvad det er, men lækkert ser det ikke ud! |
2 kommentarer:
Jeg synes, at Japan generelt ser halvkedelig ud rent arkitektonisk. Altså hvis man ser bort fra templer osv. Det virker frygtelig rodet og klemt. Det er ikke som om, at der er en ensretning i stilart fra område til område eller bare fra gade til gade. De har da sikkert enkeltstående bygninger, som er flotte, men ift. at være metropoler kan de da slet ikke sammenlignes med vestlige storbyer som London, NY, Paris, Berli mv. Heller ikke når man tager tager med i ligningen, at det er en anden kultur. Fordi den synes jeg heller ikke skinner igennem i byggerierne. Hvad er din holdning til det?
Jeg ser ikke på de japanske byer som kedelige, nærmest tværtimod. De virker rodet, men der er en tilfældighed og forskellighed der gør at man aldrig føler at man ved hvad man kan forvente omkring det næste gadehjørne eller husnummer. Det kan jeg godt lide at der er variation og ikke bare et ensartet billede hvor alt er som man forventer at det skal være. Det med at det virker klemt kan jeg godt lide. Det gøre at man slipper for at se på lange kedelige facader som vi er vant til. London, New York, Paris og Berlin vil jeg heller ikke betegne som flotte byer. Der er kvartere i de byer som er pæne og det er der også herover i visse bydele.
Det med at kulturen ikke skinner igennem er jeg ikke enig i. Der er mange detaljer som minder en om at man er i en anden kultur rundt omkring i bybilledet. Bare det at alt ikke kun foregår i gadeniveau, men i mange etager over og under jorden gør ens oplevelsesområde meget større. Brugen af lysskilte og lys i bygninger er også meget anderledes en vi er vant til. Vores byer virker meget mørke om aftenen i forhold til herover. Der er også altid små templer eller arkitektoniske detaljer som gør at man ikke er i tvivl om hvor man er. Der er også et liv herover i byerne som ingen byer i vesten kan måle sig med. Det er svært at beskrive i billeder og ord for det skal opleves.
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start