Den 20 September rejste jeg 6 dage til
Hokkaido som er japans nordligste ø og er kendt for at være meget naturskøn. Det var et tiltrængt afbræk fra alt den trafik og mylder af mennesker som er her i Tokyo og jeg fik rig lejlighed for at opleve naturen og mange andre spændende ting. Jeg vil ligge ud med at fortælle om den natur som jeg kom i kontakt med i de første to dage i mit ophold.
Jeg rejste fra Tokyo først på dagen med en af de meget besøgte flyruter som er rundt her i Japan. Der er flyruter til de fleste steder i Japan og især de mange ø´er som Japan også har. Flyveturen til Hokkaido tager 1 time og 30 minutter med en Jumbojet som var proppet med mennesker. I lufthavnen så jeg en anden gul jumbojet som var udsmykket med figurer fra mangategneserien Pokemon. Man er virkelig aldrig i tvivl om at man er i Japan lige godt hvor man færdes med den måde de bruger ting på fra deres kultur.
Da jeg ankom til Hokkaido var det noget af et vejrskift som jeg blev udsat for. Jeg rejste fra Tokyo i over 30 graders varme og på Hokkaido sneg temperaturen højst op på 18 grader! Om aftenen var der under 10 grader. Kuldechok! Jeg præsterede selvfølgelig også at blive forkølet pga. det og vejret i Japan har siden da også skiftet til nogle lidt mere humane temperaturer end dem jeg har oplevet det første stykke tid herover.
I lufthavnen blev jeg hentet af min ven Aya Yoshimoto og vi kørte direkte til et
Onsen som er en japansk udgave af et kurbad. Det lå i bjergene et stykke fra lufthavnen og nogle af badene lå udenfor og indeholdte det mest lækre varme vand. Så den stod på at gå i bad det meste af tiden vi opholdt os der og ellers bare gå rundt i afslappet japansk tøj (vesterlændige ser tåbelige ud i sådan et outfit!) og spiste en masse fantastisk mad fra Hokkaido i den restaurant som var på kurbadet. Det var begyndt at regne da vi ankom til hotellet og det mindede næsten lidt om et dansk efterår, men det var helt fantastisk at gå udenfor i regnen og bare sidde i det varme vand og slappe helt af og lytte til naturen.
Næste dag tjekkede vi ud fra hotellet i en ufattelig ren tilstand og så begik os ud på en mindre gåtur i de omgivelser som lå omkring hvor kurbadet lå. Kurbadet lå ned til en af japans dybeste søer som var omgivet af nogle meget høje bjerge og en aktiv vulkan. Virkelig flot udsigt selvom vejret var lidt gråt i det.
Efter vores lille gåtur tog vi bilen og kørte til en berømt kløft i en skov som var fuldstændig pakket ind i et tykt lag mos. I Japan anses mos som noget af det mest eksklusive man kan have i ens have og i Danmark er det noget af det som man hader allermest at have i ens græsplæne. Lidt sjovt. Kløften viste sig at ligge i et område hvor der levede en masse vilde bjørne og de var især aktive lige på det tidspunkt vi var der. Det gjorde turen hen til kløften en hel del mere spændende end jeg lige havde regnet med og alle de historier om angreb fra bjørne som Aya gik og fortalte gjorde det bestemt ikke bedre ;-) Vi nåede helskindet frem til kløften og den var utrolig smuk, men man kan desværre ikke fornemme det for godt på billeder. Efter at vi havde set kløften og også overlevede tilbageturen til bilen, kørte vi videre op i bjergene og ind imod
Sapporo som er japans femte største by på over 2 millioner indbyggere.
Inden vi nåede frem til Sapporo så vi en meget flot park som lå i nogle af de mange bjerge som omgiver byen. En rigtig flot køretur i bil og det mindende på en måde lidt som at kører rundt i alperne nede syd på i Europa. Selve parken indeholdt en masse flot natur med nogle flotte vandløb og især et naturligt vandfald på over 20 meter højt var en oplevelse at se. Det vandfald var meget betagende at stå og se og hører på og jeg stod og kiggede på det i lang tid imens en flok ivrige japanske foto - pensionister stillede deres meget dyre fotoudstyr op for også at fotografere vandfaldet. Efter at have fået en masse frisk bjergluft i lungerne og nydt naturen i parken begav vi hos ind imod Sapporo.
Slut på første del.
|
En gul Pokemon jumbojet. Det ser man kun i Japan! |
|
Vores Onsen. |
|
Den store sø som lå tæt på Onsen og man kan se vulkanen. |
|
Et blik tilbage imod det sted hvor vores Onsen lå. |
|
Skiltet som man ikke gider se når man går en tur i naturen! |
|
Den flotte mos-beklædte kløft. |
|
Nogle flotte mos-beklædte sten. |
|
Billede fra den flotte park vi besøgte. |
|
Et af de vandløb som løb igennem parken. |
|
Det rigtig flotte vandfald. |
|
Japanske pensionister igang med at fotografere vandfaldet. |
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start