En uges tid i Tokyo

Efter at have tilbragt en uges tid her i Tokyo er jeg lige så stille ved at finde mig til rette og tiden er igen bare stormet afsted og jeg har allerede oplevet så meget på bare en uge her. Hvis det bliver ved med at være på den måde, så har jeg brug for mere tid herover. 

Hvis man ikke har været i Tokyo før så er det lidt svært at beskrive hvordan byen er, men et par ord der beskriver lidt omkring den er at den er UFATTELIG stor og der UFATTELIG mange mennesker her! Byen virker uendelig og byer som London, Paris, Berlin og New York er klart mindre byer ved siden af Tokyo. Forskelle fra mit ophold i Fukuoka er kæmpe stor og man føler lidt at man nemt kan bruge et helt liv her i Tokyo og bare rejse rundt og se på alle de ting som byen har at tilbyde en. 

Renheden og den stilhed som jeg oplevede i Fukuoka holder til dels også her i Tokyo selvom der uundgåeligt indimellem er mere beskidt her, men lydniveauet er et helt andet her end i Fukuoka. Der er dog mere rent her i Tokyo end i Århus, hvilket er ret utroligt når man tænker på sammenligningen i størrelse. 

Her i Tokyo er der også et lydinferno som jeg aldrig har oplevet andre steder i verdenen endnu. Der er musik i gaderne fra bl.a. store reklamer på kæmpe store storskærme eller fra lastbiler som kører rundt og reklamere for diverse ting. Der bliver også råbt og skreget udenfor og indefra mange butikker og der en summen fra mennesker som går og snakker på gaden og så også fra trafikken. Endnu en ting som skal opleves for at man kan forstå det. 

Menneskemængden her i Tokyo gør også at man lærer at kante sige igennem indimellem umulige situationer for ikke at gå ind i folk og det er indimellem utroligt at folk ikke går ind i hinanden. Folk kommer fra kryds og tværs på gaderne og i vejkrydsene, så man skal være lidt atletisk indimellem. Den største test er næsten når jeg skal med metroen fra Shinjuku Stationen her i nærheden af hvor jeg bor. Det er verdens travleste banegård, når det angår antallet af mennesker, og der kommer i nærheden af 4 millioner mennesker igennem banegården hver dag og der er over 200 udgange fra banegården!!! Det er helt vildt at opleve og indimellem frustrerende når man kommer ud af en anden indgang end den man havde planlagt. 

Byen Tokyo har mange forskellige ansigter  alt efter område og tidpunkt på dagen og vi er vant til i vesten at det meste gadeliv forgår nede i gadeplan, men her i Tokyo og andre steder er der et liv i kældre og i flere etager over gadeniveau som gør at man oplever bybilledet på en anden måde end hjemme hvor man kun har brug for at kigge ligeud. 

Udseendet på byen vil jeg ikke kalde pæn, men som jeg også skrev om i Fukuoka, så blev Tokyo også jævnet med jorden under Anden Verdenskrig og man kan se at den er bygget hurtigt op igen i forskellige perioder for at kunne følge med det voksende indbyggertal. Byen virker dog på igen måde tom for den Japanske kultur og den er stadig fremtrædende de fleste steder selvom meget af arkitekturen har vestlige træk. Tilstedeværelsen af den Japanske kultur gør at byen ikke er gået hen og blevet tom som f.eks. Dubai og Shanghai er ved at udvikle sig til at blive. De to steder fjerner de alt hvad deres kultur og historie står for at give plads til ekspansion og udvikling og det får man altså ikke nogle gode byer ud af.

Tokyo skifter også ansigt om aftenen til at være et lyshav som jeg kun har set noget lignenden på Times Square i New York, men forskellen er bare at her i Tokyo er det ikke kun et sted, men over store dele af byen at dette lyshav er. Man kan nemt gå med solbriller visse steder om aftenen uden at føle sig tåbelig.

Her i Tokyo virker der også til at være plads til alle lige godt hvordan de ser ud, hvilket man ikke lige forventer af det stive og lidt kedelige indtryk som måske mange har af hvordan japanere er. Her er utrolig mange forskellig typer mennesker og alt fra folk der ligner mangafigurer, dukker og så går japanere op i mode så de er altid velklædte både mænd og kvinder. 

Når man kommer til at kende lidt mere til den japanske kultur finder man også ud af at der findes ting herover hvor japanere kan fremstå som MEGET mærkelige, men det er en fornøjelse at opleve og en inspiration at se den mangfoldighed som der er plads til her i byen og landet. Der skal helt sikkert flere nuancer til for at beskrive japanere ordentligt. Japan er stadig et lukket land og der er da også en stor modvilje visse steder imod udviklingen som den unge generation er igang med og folk har det bestemt ikke altid nemt hvis de vil skille sig lidt fra normen. 

Japanere er også nogle af de mest imødekommende mennesker som jeg har mødt selvom jeg ikke altid forstår hvad de siger endnu. Jeg føler mig med det samme tryg ved at være herover og jeg kan frit bevæge mig rundt alle steder i byen fordi folk har lært at opfører sig ordentligt. Folk her er altid smilende og griner meget og det kan indimellem næsten være for meget med alt den høflighed når man er vant til alle de sure miner hjemme fra Danmark. Det kan dog ikke undgå andet end at det også smitter af på en selv alt den positivitet, så man er altid godt tilpas herover. Ting ses altid på med positive øjne og man ser meget sjældent negativitet herover i gadebilledet eller i medierne. 

Jeg glæder mig helt vildt til de næste måneder her i byen og se hvad jeg ellers finder ud af og kommer til at opleve. Som i kan se på mine indlæg, så har jeg rigeligt at fortælle om og tvivler på at jeg render tør for noget at skrive om lige foreløbig. 

Streetview fra Shinjuku i nærheden af hvor jeg bor.

Der er lyskilte over alt i Tokyo.

Et af mine ynglingssteder i Tokyo. Det store Shibuya kryds.