onsdag den 8. september 2010

Ur jagt

Efter at have været i Japan i over et måned nu har jeg kun oplevet små skybrud, men idag åbnede himlen sig over Tokyo og resterne af en tyfon væltede nedover byen. Selvom det regner herover er der stadig omkring 30 grader, så regnen køler ikke specielt meget.

Jeg skulle selvfølgelig ud på min daglige oplevelses tur og idag skulle jeg se på nogle af alle de ur-forretninger som findes her i Tokyo. Japanere går rigtig meget op i at have de rette accessories og det ses tydeligt i gadebilledet hvor folk meget ofte går rundt med dyre mærker på tasker, tøj, sko og solbriller. Min opfattelse er at de bruger flere penge på tøj og mode end på deres hjem, men den påstand er ikke helt dokumenteret endnu. Kopivare ses også herover i små forretninger og det skal ikke udelukkes at mange at de dyre mærker man ser i gadebilledet også er kopier, men med alle de dyre butikker herover så er der jo nogle som køber den ægte varer. 

Ure er nok en af de genstande som mænd går mest op i herover og jeg har lagt mærke til at mange går rundt med nogle ret dyre ure og urmærker som ikke ses særlig ofte i Danmark. Prisen på ure er ikke meget billigere herover end hjemme i Danmark, men udbuddet er derimod kæmpe stort.
Urbutikkerne ligger i mange af de kendte områder i byen og de indeholder ure i forskellige prisklasser. Her i Shinjuku hvor jeg bor ligger der en MEGET eksklusiv urbutik som hedder Ishida Best og hvis man er vild med ure, så skal man besøge den. Det er sjældent at man ser så mange eksklusive urmærker samlet på et sted og ens mund løber virkelig i vand.....eller så var det måske regnen udenfor. Der er over 100 urmærker i butikken og man ser ure som man normalt kun ser i magaziner. Der var ure til flere hundredetusinde danske kroner og hvis jeg havde pengene ville jeg have ret svært ved at bestemme mig for et ur i den butik. 

Jeg var som udgangspunkt på jagt efter et nyt ur fra det japanske mærke Issey Miyake. Det er et ur som er designet Yves Behar som hedder Vue. Jeg kender ikke særlig meget til designeren Yves Behar, men har lagt mærke til flere af hans andre designs før uden at vide at det var ham.
Vue uret er et ret specielt ur og viser tiden på en helt ny måde. Uret viser minutterne med en almindelig viser, men timerne er lavet så de langsomt fader over og viser tallet på en meget snedig måde. En detalje som jeg ikke lige har set før og i virkeligheden virkede uret også ret godt og i en god kvalitet. Designet på uret er meget minimalistisk og det er gennemført i mange af detaljerne på uret. F.eks. hvordan glasset ligger på toppen af urkassen og den måde som urremmen er sat fast på. 
Nu skal jeg så bare lige bestemme mig for om jeg vil købe det eller købe et andet ur som jeg også har i kikkerten. 

Efter at jeg havde set på uret i Issey Miyake´s butik på Omotesando og også set på en masse lækkert tøj i butikken var jeg efterhånden ved at være totalt gennemblødt visse steder selvom jeg havde en paraply med på turen. Jeg gik videre til en butik som hedder PlusMinusZero og den ligger i Aoyama og det er et lille stykke væk fra Omotesando, men butikken viste sig desværre at have lukket. Så jeg gik til Shibuya og tog metroen tilbage til Shinjuku og hjem og hjem til min lejlighed for at se om jeg kan få tørret mit våde tøj og sko.

Her ses hvordan timerne langsomt kommer frem.
Vue uret fra siden hvor glasskiven ses tydeligt.

Regnvejr over Tokyo, taget fra min indgang.


0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start