mandag den 30. august 2010

Kulturel mandag

Nu efter at jeg har afsluttet min sprogskoledel her i Fukuoka, er det nu blevet tid til at rette fokus imod nogle af de ting som jeg ikke har haft tid til at se pga. skolen. Jeg lagde egentlig dagen ud med at ville se fiskemarkedet her i byen, men da jeg nåede frem var der ikke noget at se og alle de butikker som havde fisk åbnede først til frokost. Jeg kunne ikke få flere timer til at gå på havnen, så jeg bestemte mig for at gå til en anden ende af byen og se på nogle templer. Det endte med at blive en gåtur på over 10 km før jeg nåede frem til templerne og tilbage til metroen og så hjem igen. Det forgik i 34 graders varme og høj luftfugtighed, så det trak tænder ud. 

Det første tempel som jeg nåede frem til var Tochoji Temple og det er kendt for at have den største udgave af den sidden buddha i træ, men som det sker her i Japan så er dele af templerne næsten altid under reparation så den figur kunne jeg ikke komme til at se. Resten af templet mindede meget om mange andre templer herover, men de er dog ikke på højde med nogle af de templer som ligger i Kyoto
Efter at have gennemfotograferet templet gik jeg videre til Shofukuji Temple som viste sig at være et større kompleks af templer og bygninger hvor munkene holder til. 

Shofukuji Temple er kendt for at være Japans første Zen temple og stammer tilbage fra 1195. Bygningerne er dog brændt flere gange og dele ødelagt under anden verdenskrig, så der er ikke meget oprindeligt over bygningerne mere. En af bygningerne var også renovation her, så det var ikke det fulde indtryk af templet som jeg fik, men det var klart et besøg værd. 
Nogle af bygningerne ligger i en rimelig nydelig parkdel, hvor der er tilknyttet en masse små sidetempler og bygninger hvor man kunne se ind i forskellige flotte have. Den offentlige del af templet gælder kun de kendte bygninger og den private del hvor munkene bor er gemt væk bare mure, men man kan indimellem få et lille kig ind i disse områder. 

Efter Shofukuji temple gik jeg til Jotenji Temple som er fødestedet for Udon og Soba nudler og gravplads for flere kendte japanere som f.eks. har opfundet Hakata tekstiler og en som har opfundet speciel form for drama i Meiji perioden. Her var templerne begyndt at flyde lidt sammen, da nogle templer ind imellem kan gå hen at ligne hinanden. Dog var bygninger stadig flotte og område templet lå i ligeså. Det mest interessante var dog en bygning som lå i nærheden af templet som var lavet som en hyldest til disse folk som udviklede disse ting. Der var en rigtig flot stenhave som man lige kunne se ind til og jeg fik taget nogle billeder af. Haven mindede om et hav dannet af småsten hvori der stod nogle store sten. Ret flot lavet.

Mit sidste tempel på turen var Kushida Shrine som er et "dagligdags" tempel. Det liggere mere centralt i Fukuoka og er et af de mere populære turistmål i byen. Der var dog ikke særlig mange turister i dag og mere almindelige folk som kom forbi for at bede. Templet stammer tilbage fra 757, men jeg tvivler på at særligt meget her også er originalt. Det var dog spændende, at gå rundt at se på de rigtig mange sidetempler som ligger i forbindelse med Kushida Shrine og hvordan folk beder. 

Det var spændende at være forbi disse templer og jeg fik også set et par stykker til som også lå på ruten. Alle templerne ligger inde i ret tætte byområder her i byen, men der sker altid noget specielt når man kommer ind i disse områder. Det er ligesom at lyden fra storbyen forsvinder og man har fuldt fokus på ens ophold der. Det er altid behageligt at være i disse områder og kan virke som et pusterum når man er blevet lidt træt af larmen.
Jeg endte med at tage 200 billeder på turen, men jeg kan ikke vise dem alle her. Det er et meget lille uddrag, da japanske tempelområder altid er steder hvor man kan fotografere så meget fordi der er så mange detaljer alle steder pga. arkitekturen og alle de figurer og haver som er tilknyttet til dem. 

Tochoji Temple´s bygninger set fra gaden.
Det var så den første bygning på turen som var pakket ind.
Hovedbygningen i Tochoji Temple.
Indvendigt i hovedbygningen. 
En af bygningerne i Shofukuji Temple.
Et "klokketårn" og i baggrunden ses endnu en indpakning.
Et kig ned imod den mere private del af Shofukuji Temple.
Et kig ind i en af de private haver i Shofukujii Temple. 

Tagsten og dekorationer er ikke kedelige på templer.

 Flot stenhave som skulle hylde nogle afdøde. 
Jotenji Temple. 
Bedebygningen i Kushida Shrine.
Her vasker hænder inden man går ind og beder.
Et af de mange sidetempler i Kushida Shrine.
Nogle af alle de bønner som folk hænger op i templerne.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start