lørdag den 28. august 2010

Afslutning på sprogskolen

Efter at have været herover nu i en måned, afsluttede jeg igår mit sprogskoleophold her i Fukuoka. 

Det er været en meget stor udfordring og prøve at lærer lidt japansk. Det er et MEGET komplekst sprog og det ligger meget fjernt fra hvad jeg før har kendt til af sprog, så det føles kun lige som om at man har kradset lidt i overfladen. Nogle ting er dog begyndt at hænge fast og jeg forstår efterhånden hvad folk snakker om selvom jeg ikke forstår alle ordene som de siger. Hvis de snakker for hurtigt mister jeg også hurtigt tråden, men sådan er det jo med de fleste sprog i begyndelsen.

Jeg fik overrakt mit diplom af min faste lærer Mari igår og hun har virkelig været en fighter i, at prøve at banke japanske ord og grammatik ind i hovedet på mig. Vi har også haft nogle rigtig gode samtaler i timerne og jeg har lært en masse nyt omkring den japanske kultur igennem hende. Hun har virkelig været et morsomt og interessant bekendtskab. 
Min anden lærer Mina har også haft en hård kamp med at lære mig Hirigani og det forstår jeg rimelig godt nu. Og det skal hun også have en stor tak for og hun har også virkelig været spændende at snakke med i timerne. 

Efter skolen tog nogle lærer og elever fra skolen ud på en café hvor vi fik lidt koldt at drikke og bagefter var der nogle af os som tog i byen og fejrede at vi var blevet færdige og også sige farvel til nogle som rejser hjem til deres hjemland igen. Det er altid træls at sige farvel til folk som man har haft en masse gode og sjove oplevelser sammen med selvom vi kun har kendt hinanden i kort tid. 

At gå i byen er virkelig spændende oplevelse herover. Der er barer overalt i nogle områder her i byen og man kan altid finde et nyt sted hvis et går hen og bliver kedeligt. Man finder bare en ny etage i en bygning og ser hvad man render ind i. Stederne er indimellem ret små og de er meget forskellige i deres udtryk og temaer.
På disse barer render man altid ind i de mest spændende mennesker fra rundt omkring i verdenen. Japan virker lidt som en magnet på  mange mennesker fra vesten som er blevet træt af den måde ting foregår på hjemme hos dem selv og de ser lidt Japan som stedet hvor deres drømme kan leves ud. Det er også lidt den følelse som jeg har herover og man finder hurtigt nogle "artsfæller" som har mange de samme opfattelser som en selv selvom man kommer med vidt  forskellige baggrunde. Det bliver spændende at se hvad det hele ender ud med herover. 

Mit diplom som jeg ikke kan læse alt for godt.



1 kommentarer:

Anonymous torbsDK sagde ...

Tillykke dimittend (men ikke et godt tegn ikke at kunne læse sit eget eksamensbevis ...) ;)

30. august 2010 kl. 09.22  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start