Iagttagelser på en mandag
I dag vil jeg fortælle lidt om noget som jeg allerede fra dag et lagde mærke til, men er blevet bekræftet i jo længere jeg har været her.
Selvom solen skinner helt vildt meget herover og der er mega varmt hver dag, så er kvinderne nærmest aldrig solbrændte. De er helt hvide! Jeg har fået fortalt at det hænger sammen med det skønhedsideal som er herover omkring hvordan kvinder skal se ud og at det er kun børn eller unge piger som "må" være solbrændte. Mænd er generelt meget solbrændte, men ikke kvinderne. Kvinderne er gemt væk bag paraplyer eller en slags "skåneærmer" som de gladeligt tager på selvom der er langt over 30 grader udenfor. Mange kan også cykle rundt med paraplyer for at undgå solen, hvilket egentlig er lidt imponerende når de både skal koncentrere sig om at holde sig på fortovet og undgå at cykle ind i de andre mennesker som også går på fortovet!
Nogle kvinder har også nogle ret kiksede sol-vesir på hovedet. Disse er også er med til at beskytte dem imod solen, men det er dog mest ældre kvinder som cykler rundt med dem. De minder om en slags riddere når de komme cyklende, hvilket ser lidt komisk ud. Det er endnu ikke lykkedes mig at få fotograferet det sceneri endnu, men jeg skal nok vise det lige så snart det lykkedes mig at få det indfanget med mit kamera.
Der findes dog også en hel del kvinder som er lidt solbrændte og er noget mere friske i deres påklædning, men det er en helt anden sag som jeg nok skal komme ind på et andet tidspunkt. Det bliver nok i Tokyo hvor udbudet er endnu bedre end det er her ;-)
Varmen kræver endnu et offer! |
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start