I midtbyen af Fukuoka ligger der et stort indkøbscenter som hedder Canal City. Det er et indkøbscenter i stil med mange af de indkøbscenter vi kender fra Danmark, men det her har nogle idéer indbygget som fungere ret godt. Bygningen er fra 1980´erne og det bærer den tydeligt præg af i sin arkitektur og farvevalg.
Bygningen er placeret lige i slutningen af red-light district i Fukuoka, hvilket er lidt morsomt, da Canal City er et sted for familier. Når man går ud af hovedudgangen ligger bordellerne og stripklubberne ikke særlig langt derfra, så det er ret kontrastfuldt.
Selve bygningen er bygget op lidt ligesom en oase med et bølgende atrium som går igennem hele bygningen på langs. Alle etagerne ligger så ud til det ude/inde rum og det gør at der er flere forskellige zoner som man kan opholde sig i og formen på etagerne er også med til at danne forkellige rumligheder. Det gør også at der visuelt er en god oversigt over de forskellige etager og man kan overskue hvor man er.
Atriumet er stort set helt åben op imod himlen og det har nogle store sejl som kan trækket ud, mens de forskellige etager alle er overdækkede. Man har yderst på etagerne en bred gang og man kan på den gå ind i noge butikker som har sin egen indgang derud til eller søge længere ind i hovedbygningen og gå på forskellige strøg og der finder man også nye butikker som ikke er synlige ude fra.
Det er en god idé at have et kort med for der er mange ind- og udgange og trapper at finde rundt imellem. Jeg mødte også min første robot herover som kører rundt i centret og hjælper folk med at finde vej og den er især populær ved børnene.
I bunden af atrium er der vand på det meste af gundfladen og det er udformet så der er forskellige dybder og ø´er hvor der sker forskellige aktiviteter på. På en af ø´erne var der i dag et band som spillede og man kunne stå på alle etager og følge med i hvad der skete nede på ø´en i bunden af bygningen. Man fik næsten en form for amfi-scene derved.
I vandet er der også placeret nogle vandkanoner som er forbundet så de udfører en form for vandshow flere gange i løbet af dagen. Da jeg var der var det temaet fra Indiana Jones som blev udsat for vand. Langs vandet ligger der også flere caféer ud til og der var plads til at børn kunne sejle rundt og på lande var der også forskellige andre aktiviteter for børn.
Inde i selve hovedbygningen i centret er det meget traditionelt opbygget, men det udvendige atrium gør at der kommer en aktivitetszone ind i bygningen som fungere ret godt og gør at man ikke bliver træt af at gå rundt da der altid sker et eller andet et eller andet sted i bygningen. Jeg har ikke i Danmark oplevet et indkøbscenter fungere lige så godt og det skyldes især det at man ikke kan se ud eller at de få pauseområder der er er små, da det hele handler om at få flest mulig butikker ind i bygningen da det giver indtægter. Jeg tror såmænd godt at arkitekter kan se det gode i at lave sådan en opbygningen i et indkøbscenter, men det er nok mere hos bygherre at det går galt. De vil betegne atriumet i Canal City som spild af plads og penge, hvilket er en skam da det kan være med til at give et bedre liv til et indkøbscenter.
|
Canal City bagerst og en del af Red-Light district forrest. |
|
Hovedindgangen til Canal City. |
|
Man kan allerede ved hovedindgangen se det åbne atrium. |
|
Der er beplantning på flere af etagerne og flere gangbroer. |
|
På den nederste etage er der forskellige former for ophold. |
|
Et japansk band spillede på en aktivitets-ø ude i vandet. |
|
Indiana Jones temaet udsat for vandkanoner. |
|
Børnene kunne også sejle rundt i vandet. |
|
En robot til at hjælpe en på rette vej. |
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start