tirsdag den 10. august 2010

Et par små iagttagelser

I dag har været en stille og rolig dag på skolen. Det er begyndt at gå fremad efter at jeg har skiftet hold, så nu er jeg ved at tage et længere tilløb til at kaste mig ud i at snakke japansk. I dag har jeg sagt til min lærer som jeg har i mine enetimer at jeg gerne vil lære nogle helt almindelige sætninger i stedet alt den grammatik som vi har haft indtil nu i alle timerne. 

Efter nu at have gået rundt i mange af de centrale dele af Fukuoka er jeg begyndt at lægge mærke til nogle flere ting når nu omgivelserne begynder at virke bekendte. Bare det at tage metroen ind til centrum om morgenen er et studie i hvordan japanere opfører sig. Der er for det første helt stille i vognene og hvis nogle snakker er det meget lavt så det ikke forstyrrer. Der er heller ikke nogen som taler i mobiltelefon selvom alle har en. Folk sidder for det meste og læser, sover og spiller spil på deres mobiltelefon. Det er en fornøjelse at slippe for at høre på folks ligegyldige telefonsamtaler og folk der ikke kan opføre sig ordentligt. 

Der er også utroligt rent over det hele selvom der går mange mennesker rundt hele tiden i byen. Der er ikke særlig mange skraldespande at se i bybilledet, men folk tager det pænt videre med sig indtil de finder en skraldespand. De skraldespande man ser i bybilledet er ovenikøbet delt op, så man kan stå og sortere sit eget affald. Igen noget vi danskere kunne lærer noget af! Vi har mange skraldespande i Danmark, men vi har en utrolig evne til ikke at ramme dem. 
Når man skal ryge herover gør man det mens man står stille og helst ved en affaldsspand for rygere eller en kabine som står flere steder i byen. Igen slipper man for at se på cigaretfiltre over det hele og byen slipper også for at bruge udgifter på at fjerne dem. 

Byen har selvfølgelig også et stort apparat til at holde øjne med tingene og fjerne de får ting som der skulle ligge og flyde et sted. Der er altid rigtig mange mennesker til at klarer en opgave herover og det er der selvfølgelig også lidt noget komisk ved, men de holder da i det mindste folk i arbejde. En dag så jeg f.eks. en mand, i den store underjordiske arkade som er i byen, ligge på sine knæ og skrabe en plet af en flise som jeg stort set ikke kunne se og i dag så jeg en lang række af hvide mænd med hvide hjælme, stå og svede fordi de skulle stå og passe på en masse kloakdæksler som lige var blevet malet. Human cones.

En by får et helt andet positivt udseende når folk der bor i byen tænker sig om. Om det et muligt at omvende danskere til at gøre noget lignende tror jeg dog er en total umulig opgave.........det kommer ihvertfald til at kræve nogle generationer. 

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start