Jens Martin: Japanske huse

Planen var egentlig at jeg i dag skulle skrive om det fiskemarked som er her i Fukuoka nede på havnen, men det viste sig at være en ren nitte. Der var ikke andet end nogle bygninger som man kunne se og ellers var der kun nogle små spisesteder inde i en hovedbygning hvor man primært kunne købe sushi. Bygningen var også skiltet kun på japansk, så måske fattede jeg bare ikke lige hvad det hele gik ud på.

Derfor vil jeg tage lidt hul på emnet omkring hvordan de japanske huse ser ud og hvilke nye huse som jeg lige er faldet over her i Fukuoka. Det er et stort emne og der kommer til at komme flere indlæg hvor jeg kommer længere ned i dybden med hvordan nyere japanske boliger ser ud, så det her indlæg er kun en start.

Boligområderne som de japanske boliger ligger i er MEGET kompakte i forhold til hvordan vi bor i Danmark. Der er også en helt anden befolkningstæthed herover og det smitter selvfølgelig af på både boligens størrelse og udseende. Boligområderne herover er også meget besværlige at finde rundt i da boligerne ligger hulter til bulter. Det virker ikke som om at der er den store plan udover at der skal være plads til flest mulige boliger.

En regel som ofte bruges herover er at der skal være plads til ens bil på grunden, så det går ofte udover muligheden at have en have i tilknytningen til boligen. Bilerne har derfor nogle store udfordringer når de enten skal ind eller ud pga. de smalle veje eller terrænet. En Kei-car er derfor at foretrække, da den optager mindst mulig plads. Hvis der findes en have til huset er den meget lille og mange gange er der højst et par træer og så en masse krukker med planter i.

Et japansk hus er i gennemsnit cirka 120 kvm. stort, men det kan variere fra 90 - 178 kvm. alt efter hvor i landet man måler det. Så det er en del mindre visse steder i forhold til i Danmark.

Husene ligger som nævnt meget tæt og det kræver at man tager mere hensyn til hinanden. Det kan helt sikkert give problemer, men det virker ikke umiddelbart til at være tilfældet selvom man næsten kan åbne ens vindue og række armen over og banke på et af naboens vinduer.

Selve husene er i sit udtryk meget forskellige selvom man godt kan se at flere af dem er skåret over den samme læst. Det er med til at boligkvarterene virker meget forskellige og at man ikke går rundt og ser på den samme bolig som man lidt har opfattelsen af hjemme i Danmark. Denne variation kan virke rodet, men jeg syntes at den er lidt interessant da intet virker ens og der dukker indimellem mange nye detaljer frem. Om det så er kønt er så en anden sag, men kedeligt bliver det aldrig modsat danske villakvartere.

Husene er kendetegnene ved at de består af en masse knopskydninger der ses i husenes facader og tagkonstruktioner. Vinduer, søjler og tereasser har det med at ryge ud og ind af bygningskroppen på mange huse. Husene er ofte i flere etager for at få flest mulige kvadratmeter ind på en grund. Der er selvfølgelig også nogle regler omkring bygningshøjder herover.

Konstruktionen i husene er meget forskellige for danske huse. De er bygget op over et skelet i enten træ eller stål. Det er en metode som man altid har brugt herover og den har sine lighedspunkter med husbyggeri i USA. Da boligområderne er meget tætte med smalle veje kan man ikke komme ind med tunge kørertøjer ligesom vi kan hjemme i Danmark, så det har også indflydelse på hvordan boligen er konstrueret. Boligskelettet bliver i dag pakket ind af diverse pladematerialer, men i gamle dage kunne man se denne konstruktion.

Der har også i gamle dage været mere ornamentik på husene, men det er i dag fjernet og erstattet af nogle meget simple og rene detaljer.

I kvarteret hvor jeg bor er der to huse som skiller sig lidt ud. Det er nogle af de nyeste og det ses tydeligt. Huse herover er heller ikke et investeringsobjekt på samme måde som hjemme i Danmark, da husene ikke kan holde i meget mere end 30 år. En rimelig anderledes tilgang til boligbyggeri og noget som vi i Danmark slet ikke tænker over når vi køber huse. De kan jo nærmest holde evigt i vores hoveder.

De to huse som ligger her i området er meget mere enkle i deres udtryk end størsteparten af de andre huse. Det første hus har en L-form som grundform. Der er en stor fælles del ser det ud til hvor stuen ligger og så i den smalle del af huset ligger de lidt mere private områder tror jeg. I den private del er der to altaner som man lige kan ane på billederne og tagkonstruktionen er udformet så den giver skygge til de øverste terrasse. Der er altid nogle hjemme i huset, så det har været besværligt at tage billeder af det. Huset har et meget stort vindue, hvor man inde fra huset kan se ud på et vandreservoir og det er helt klart hoveddetaljen i huset sammen med taget og den tynde metalplade som hele huset er dækket ind i. Jeg kan egentlig meget godt lide huset, da det med sin placering og udformning er med til at skabe et rimelig åbent udtryk ud til vejen og samtidig også skabe gode forhold på de to terrasser.

Det andet hus i området ligner nærmest en hvid container hvor der er nogle meget smalle sorte striber hvor vinduerne sidder i. Hvordan huset indvendigt ser ud aner jeg ikke, men det kan både være meget traditionelt opbygget eller have nogle lidt mere interessante etageinddelinger end hvad lige går og tror ud fra det ydre. I Danmark ville vi nok også mene at vinduerne er for små, men folk har oftes altid rykket gardinerne for i husene både for at undgå indkig og sol-opvarmning. Det er jo heller ikke alle som har noget at kigge på når husene ligger så tæt. Huset ligger også ved siden af en tom byggegrund hvor der snart skal bygges et hus, så det bliver ikke meget af huset som man kommer til at se. Huset er lidt interessant da det er det eneste hus som er så enkelt i kvarteret og mange gange kan så enkel en bygningskrop gemme på nogle spændende overraskelser indvendigt.