Ankommet til Tokyo!
Så er jeg ankommet til Tokyo. Jeg ankom igår eftermiddags efter et rigtig godt ophold i Fukuoka. Jeg blev indlogeret på Hotel Hilton Tokyo, bare lige for at blive sat i det rette gear her til mit ophold i Tokyo.
Som altid overrasker det mig hvor kæmpe mæssig koloenorm stor Tokyo er. Af alle de storbyer jeg har været i rundt omkring i verdenen, så er det stadig Tokyo som jeg taber næse, øre og mund for. Bare turen fra Haneda lufthavn og ind til Shinjuku området er et udstyrstykke i hvor imponerende byen er. Man kører f.eks. i bil i flere etager og ind igennem flere områder i forskellige højder, imens metro-tog/monorail-tog og den ene store bygning efter hinanden flyver forbi en i et stort virvar. Det skal opleves før at man kan forstå det.
Da jeg ankom til Hotel Hilton Tokyo (Tak, Mangaard Travel Group), gik der ikke lang tid før at jeg tog afsted ned imod det store vejkryds i Shibuya for lige at mærke at jeg virkelig var i Tokyo. Jeg skal nok fortælle lidt mere omkring det lyskryds en dag og fortælle om hvorfor det sted er så specielt.
Efter at jeg havde været der i et stykke tid tog jeg tilbage imod Shinjuku i et mega fyldt metro-tog, men sådan er det på nogle tidspunkter af dagen i denne kæmpe by. Tilbage igen tog jeg lige et smut ned i centrum af Shinjuku og fik lidt at spise og så var det ellers bare tilbage til hotellet og slappe af.
I dag, stod den så på at jeg skulle indlogere mig i min nye lejlighed her i Shinjuku ved et firma som hedder Sakura House. Det gik hurtigt og jeg fik udleveret nøglen og så var det ellers bare om at prøve at finde ejendommen i 35 graders varme på gåben. Det gik rimelig nemt selvom jeg lige gik en vej for tidligt op til ejendommen, så jeg skulle ud på en lille omvej, men så fik jeg da set lidt mere af kvarteret.
Ejendommen hvor min lejlighed er i ligger ret centralt placeret i Shinjuku. Den ligger lige i udkanten af det område som huser redlight district og love hotels. Det gør ikke området mindre kedeligt og man ser da nogle lidt sjove ting indimellem og får nogle tilbud, men jeg kan nemt gå udenom området og der virker til at være fredligt og sikkert.
Min lejlighed har jeg før vist nogle billeder af og den har en tilpas størrelse og ligger på 9 etage, så jeg har noget der kan betegnes som en udsigt visse steder. Det er ikke alle forundt i denne by, da man også her bor enormt tæt. Her er god plads og tingene virker og der er ikke mindst en aircondition som kan køle lejligheden ned fordi der stadig er ufatteligt i store dele af Japan med temperaturer langt over 30 grader. Det har der snart været i nogle måneder og det begynder at slide lidt på en.
Jeg har taget nogle få billeder af bygningen og det jeg kan se fra den.
Jeg bor andenøverste altan til højre. |
Min udsigt indefra taget lidt skråt, så der er lidt at se på. |
Inden jeg går ind i lejligheden har jeg denne udsigt. |
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start