Ude i hjørnerne af Omotesando

Tokyo består af 23 områder eller byer i byer. Hvert område har sin helt egne specielle karakter og man kan tydeligt se det på de mennesker som færdes i de forskellige områder. Omotesando ligger imellem Shinjuku og Shibuya områderne og er en gade som er fyldt med nogle af de mest eksklusive butikker og nogle af de flotteste bygninger i hele Tokyo. Der er en masse at se på når man bare færdes på hovegaden Omotesando, men jeg har egentlig aldrig rigtig udforsket sidegaderne så meget før idag. 

Den første bygning som jeg på forhånd havde udset mig er tegnet af Archivision Hirotani Studio i 2009. Bygningen huser en Café og en hudplejeklinik og er kendetegnet ved at den er beklædt med kobberplader på hele bygningen. Bygningen lå lige bag Omotesando Hills, som er et meget eksklusivt indkøbscenter tegnet af den japanske stjernearkitekt Tadao Ando, så den var rimelig nem at finde. 

Bygningen er ikke særlig stor og man genkender den nemt ved de tre lyskanaler som danner taget på bygningen. Indvendigt giver disse lyskanaler et ret godt lys og en flot form i loftet. Jeg gik ikke ind i bygningen idag, men gør det måske en anden dag. 

Udvendigt er kobberpladerne falmet en del siden jeg så de første billeder af bygninge, så den er kommet til at se lidt "brugt" ud, men det er hvad der sker med kobber og bygningen vel med tiden gå hen at blive grøn pga. den måde kobber ældes på. 

Selve bygningskroppen var spændende at se og sammenblandingen af lyskanalerne i taget og en simpel bygningskrop er ret flot løst og bygningen får derved en form som skiller sig ud i området det ligger i. 

På den ene side af bygningen så det ud til at der lå en ledig byggegrund og det vil næsten være synd at bygge en bygning ved siden af for så forsvinder hele den ene side af bygningen og så er der kun meget lidt tilbage som man kan se.

Den anden bygning som jeg så faldt jeg over lidt et tilfælde, da jeg gik og ventede på at en butik skulle åbner hvor jeg skulle se en spændende indretning. Bygningen er tegnet af Kazuyo Sejima fra arkitektfirmaet SANAA. Bygningen er lavet til et tøjmærke for børn og er igen en bygning hvor hele bygningskroppen er beklædt med en metalbeklædning. I det her tilfælde noget hvidlakeret strækmetal som giver bygningen et ret flot ydre. Det er tydeligvist en skræm som beskytter den indvendige glasbygning imod sollyset og bygningen står virkelig ret flot i området og der er nogle ret flotte detaljer rundt omkring på bygningen og især ved indgangspartiet. 

Tætheden i strækmetallet så umiddelbart ud til at beskytte rummene indvendigt imod sollyset, hvilket er en ret flot detalje. Bygningen vil også få et helt andet udseende om aftenen når der kommer lys indvendigt i bygningen og det skal jeg også helt sikkert forbi og se en dag. Alt i alt en rigtig flot løst bygning hvor man virkelig kan se at der er blevet kælet for detaljerne selvom bygningen fremstår yderst simpel, men det er nogen gange den største kunst at gøre dette.

Den butik som jeg gik og ventede på åbnede var Diesel Denim Gallery i Aoyama. Den butik er kendt for at skifte indretning i butikken ofte og få nogle forskellige kunstnere eller indretningsarkitekter til at komme med en idé som så bliver opført. Den her gang var det nogle japanske indretningsarkitekter som hedder Sinato. Deres indretning består af en masse metalruller hvor den ene ende af metalrullen er trukket op imod loftet og monteret der. Metalrullen danner podier hvor der er lagt en rund glasplade over så man kan de det sammenrullede metalbånd under.

Det er et meget enkelt greb og virkede egentlig meget godt til at lede en igennem butikken og præsentere de forskellige podier. Det er anderledes og forbindelsen imellem gulv og loft som metalrullerne lavede kunne jeg egentlig meget godt lide. Rummet ville næsten stå flottes kun med metalrullerne og ingen tøj, for Diesel´s tøj fik visuelt det til at se lidt rodet ud med alle deres forskellige stilarter.  

Oven på Diesel Denim Gallery var der et rigtig galleri som udstillede noget kunst af en kunstgruppe fra Singpore som hedder :phunk. Det minder om en form for psykedelisk pop kunst og skulle være gået hen og blevet meget populære indenfor kunstverdenen. Billederne er meget farverige og fyldt med detaljer og disse detaljer er indimellem ret sjove og så optræder Kraftwerk´s robotter ofte i deres billeder af den eller anden grund. 

Personligt kunne jeg meget godt lide det grafiske udtryk i billederne og teknisk virkede billederne også godt. Temaet på udstillingen var over en by som hedder Electricity, som er en by hvor globaliceringen i øst og vest mødes over temaet "love". Ja, det lyder lidt corny, men det er ikke altid kunst lyder godt når det skal forklares ;-)