Et par gamle bygninger i Ginza

Det er ikke kun den moderne arkitektur her i Tokyo som er interessant. Der findes flere betydningsfulde byggerier af japanske arkitekter som er værd at kaste et blik på.

I området Ginza ligger der et par interessante byggerier som ikke lige ligger iblandt alle de andre mere nye byggerier som Ginza er kendt for. 

Det første byggeri er af en af japans helt store arkitekter Kenzo Tange som har lavet flere markante byggerier her i bl.a. Tokyo. Bygningen hedder Shizuoka Press and Broadcasting Center og er fra 1967. Den ligger på en meget spids hjørnegrund og der er en af Tokyo´s mange trafikbroer som svinger lige omkring bygningen, så bygningen virker næsten som en pæl som trafikken bliver bøjet omkring. Bygningen ligner en søjle hvorpå der er hægtet 13 kasser som minder lidt om fuglehuse. Det er også det tema som Kenzo Tange har gået efter at bygningen skulle minde lidt om et fuglehus hvor medarbejderne "flyver" ud i byen og indsamler nyheder. 

Farven på bygningen er brun og vinduerne er tonet brune også, så bygningen virker meget helstøbt og den måde som de 13 "fuglehuse" er hæftet på den centrale søjle i bygningen er meget flot løst. Udformningen af bygningen skiller sig også markant ud og selv meget af det moderne arkitektur i Ginza er ikke nær så speciel som den her bygning. Mellemrummene imellem nogle af "fuglehusene" giver også huset et mere "luftigt" udtryk og giver bygningen en facade som er mere levende end mange af de flade glasbygninger som dominere alle steder. 

Det ligner lidt nogle fuglehuse på en pæl.

Bygningen løser hjørnet godt.

God detalje omkring fastgørelsen.

Den næste bygning er en af mine ynglingsbygninger her i Tokyo og den er tegnet af den japanske arkitekt Kisho Kurokawa og er tegnet i 1972. Bygningen ligner en masse betoncontainere som er stablet ovenpå hinanden. Bygningen er 14 etager høj og består af 140 betoncontainere som er stablet omkring en central kerne i bygningen. Containerne er stablet i forskellige vinkler og mønstre omkring den centrale kerne i bygningen og det giver en meget levende og anderledes måde at se på en bygningsfacade. 

Bygningen var oprindeligt udviklet til både den travle forretningsmand, firmaer eller familier og containerne kan forbindes på forskellige måder så de kan fungere til de tre ting. Containerne er præfabrikerede og interiøret i containerne er også speciellavet til containerne, så det er meget multifunktionelt og ser ret spacy ud selv idag. 

Desværre lavede arkitekten den store fodfejl at blande asbest i betonen, så man kan slet ikke opholde sig indenfor i bygningen idag og den står lidt sørgeligt tilbage og ser lidt slidt ud. Det har den ikke fortjent og der er da heldigvis også nogle som sørge for at bygningen ikke bliver revet ned, men de måtte også godt sørge for at den bliver vedligeholdt lidt. 

Arkitektonisk, så syntes jeg at idéen med byggeriet er rigtig spændende og stadig relevant i den måde som vi ser boligbyggeri på. Når man ser hen af den flade facader som jeg før har nævnt, så sker der altså noget andet med gadebilledet når der kommer noget dybde og variation i en facade. Hvorfor der ikke er andre arkitekter som har taget tråden op fra dette byggeri og ført det up-to-date er mig en gåde!

Bygningen ses tydeligt i gadebilledet.

Eneste bygning i verden som ser sådan ud.

Det ser desværre lidt slidt ud idag.

Sådan så interiøret engang ud inde i containerne.

Her fra en lidt anden vinkel og med lyst interiør.