Butiksindretning
Mange butikker her i Tokyo har en masse rigtig flotte indretninger, men det er få steder hvor man kan få lov til at fotografere indenfor, så jeg har ikke kunne snige mig til at gøre det særlig mange gange.
Et sted hvor det lykkedes for mig var ved Patrick Cox´s nye butik her i Tokyo som er tegnet af det japanske arkitektfirma Sinato som også stod bag indretningen af Diesel´s Denim Gallery som jeg også har skrevet om før.
Indretningen i Patrick Cox er meget enkel og består af nogle runde podier hvor der ovenover dem hænger nogle runde ringe nedover hvor belysningen er placeret i. Hver af disse ringe er lakeret i en gråtone som passer med de gråtoner som er malet rundt på væggene i butikken.
Opsætningen med de runde podier som man går rundt imellem virker også meget godt og de nedhængte ringe fra loftet er med til at man beholder fokus på de udstillede ting og de er også med til at skabe fornemmelsen af et lavere loft og derved en mere intim stemning. Man kan næsten opfatte podierne som en masse søjler som man går rundt imellem.
Der er også nogle få andre hylder i butikken og de er indbygget i væggene, så de virker ikke som noget påklistret og de er også med til at fremhæve de vandrette linjer som går igen igennem hele indretningen.
Belysningen er også placeret meget godt i rummet, så det kun oplyser det som man skal have fokus på og belysningsmæssigt minder det lidt om belysningen på et museum.
Indretningen er meget flot, men den lider lidt under at den er placeret i et indgangsparti og lidt forstyrrende flimrende gulv udenfor butikken. Idéen bag indretningen finder jeg også tiltalende og flot udført.
Butikken virker fyldt med "søjler" |
Her kan man fornemme de vandrette gråtone-striber. |
Lamperne over podierne har også gråtoner på ringenen. |
Under podierne er der placeret lys, så de virker "svævende". |
1 kommentarer:
Riktigt nice! Får rekommendera dig butiksmässan och inspirationsbilderna där om du är intresserad av butiksinredning.
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start