I går fik jeg taget hul på mit ophold her i Tokyo ved at jeg mødtes med to japanere som jeg kender fra Danmark. De er begge arkitekter og arbejder til dagligt her i Tokyo. Det var flere år siden at jeg havde mødt den ene af dem, så det var spændende at mødes igen.
Vi havde på forhånd aftalt at vi skulle tage ud og se
Senso-ji templet, da det er det ældste temple her i Tokyo og sidst jeg besøgte det var dele af det under renovation. Templet er oprindeligt fra 628, men det er blevet ændret meget siden da og under Anden Verdenskrig blev det også ødelagt. Den her gang var templet helt færdigt og der var ufatteligt mange mennesker ude at besøge templet selvom der var langt over 34 grader igår. Det er nok også en af de mere kendte turiststeder her i Tokyo, så det vrimlede også med turister. Nu skal jeg lige vende mig til at jeg ikke er en af de eneste vesterlændinge i byen som jeg var, da jeg var i Fukuoka.
Når man ankommer til templet skal man gå igennem en indgang som fører en ind i en meget lang arkade som heldigvis er blevet overdækket nu, så der ikke var så varmt. I den arkade kan man købe alle mulige forskellige ting og souvenirs. Efter at været kommet igennem arkaden nåede man frem til endnu en bygning som man skulle igennem før man kom ud på en plads hvor man til højre og venstre i nogle små bygninger kunne købe bønner og få ting at vide omkring ens fremtid. Midt på plads stod der en stor tønde hvor der kom en masse røg ud af og røgen skulle beskytte en imod sygdom.
Inden man går ind i den sidste del af templet skal man huske at vaske hænder inden man går ind og afgiver en bøn i den sidste bygning. Og man skal huske at når man skal vaske hænder skal man pænt vente til det bliver ens tur og ikke gøre som mange turister fra vesten bare brase ind foran folk! Vesterlændinge er så nemme at spotte, da de ikke ved hvordan man skal opfører sig visse steder og tror at de kan gøre det samme som de gør derhjemme. Det kan man ikke og det er træls at se på.
Nå, men efter at man har vasket hænder går man ind til den del hvor man kan afgive ens bøn og det gør man ved at kaste en eller flere mønter ned i en stor kasse og så klapper man to gange i hænderne og folder derefter hænderne og beder en bøn.
Herefter gik vi videre til nogle andre templer som lå i området og gik ud og så på nogle andre steder i Asakusa og fik japansk dessert et sted. Da, vi var færdige med det tog vi til Ginza for at se på noget moderne arkitektur der.
|
Indgangen til Senso-ji templet. |
|
Den meget fyldte arkade hvor der heldigvis var skygge. |
|
Den sidste port som man skulle igennem. |
|
Til højre og venstre kunne man få forskellige ting at vide. |
|
Røgen skulle beskytte en imod sygdom. |
|
Her vasker man hænder og venter til det bliver ens tur. |
|
Her kastes mønterne i en kasse og man beder en bøn. |
|
Fortid og nutid mødes. New Tokyo Tower ses i baggrunden. |
2 kommentarer:
"... Vesterlændinge er så nemme at spotte, da de ikke ved hvordan man skal opfører sig visse steder ..."
Er det den eneste grund? Jeg ville da have troet, at vores udseende også gjorde det let ;)
Selvfølgelig har vores lyse udseende også noget at sige, men vores omgangsform er også en ting som vi skiller os markant ud på i et land som Japan. Her er der nogle måder ting bare skal gøres på en bestemt måde for at vise respekt, så kræver at man skal læse lidt op på nogle ting for at tingene kommer til at glide bedre. Der er mange der kan disse ting, men også en stor del som blæser på det og så får udlændinge et dårligt rygte.
Vores påklædning er en anden ting. De fleste turister herover ligner ogå nogle som skal på bjergvandring i en storby. De har store rygsække på med oppakning til at kunne klare alle udfordringer, fyldte multifunktions-shorts og sko som de kan bestige bjerge med. Det ser lidt tåbeligt ud i en kæmpemæssig storby hvor folk går meget op i mode ;-) Jeg skal nok vise forskellen en dag i et indlæg for jeg er igang med at indhente billeddokumentation.
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start