mandag den 23. august 2010

MUJI

MUJI er Japan´s svar på IKEA, men dog i en helt anden skala og firmaet har også en helt anden stil. Mærket er også repræsenteret i nogle butikker undt omkring i Europa, men skiller sig en smule ud fra dem her i Japan, da produkterne er et mere kundetilpasset markedet her i Japan.

I Europa er det mest kontortilbehør, toilettilbehør og andre nipsting som vi kender MUJI fra. Her i Japan er der også møbler, mad, lamper, cykler og tøj som har MUJI mærket på sig. 
Stilen er meget mere gennemført end vi kender fra IKEA som er lidt udover det hele med deres stil, men de skal jo også forsøge at ramme alle og gør det med succes. MUJI har deres helt egen meget rene og lidt minimalistiske stil som har lidt mere take it or leave it over sig. Der er ikke noget for enhver smag, men det syntes jeg også er en god ting, at de har fundet sig deres egen stil hvori man kan spore det japanske islæt. 

I deres farveskala på produkterne er det hovedsageligt hvidt som dominerer ellers så er det meget naturmaterialer, blå, grøn og jordfarver som er repræsenteret. Pangfarver er no go! 
Butikkerne følger også denne stil og er ens lige godt hvor i verdenen du går ind. 
Indpakningen af deres produkter er også i enkle brune papkasser med en enkel stregtegning af produktet på. Deres produkter er også gennemsyret af genbrug og indpakningen er også gjort, så der er mindst muligt som man smider ud. 

Priserne hos MUJI er også meget fornuftige og kvaliteten virker også god. Jeg har både lidt tøj og lidt elektronik fra MUJI og det holder rigtig godt. 
Der er også kendte designere som har designet forskellige ting for MUJI og den mest kendte er nok Naoto Fukasawa som i 1999 designede en minimalistisk CD afspiller som jeg har hjemme hos mig selv privat. 

MUJI har også som noget af det nyeste indgået et samarbejde med det tyske møbelfirma Thonet om, at bl.a. lave en stol med deres velkendte teknik med at dampbøje runde træpinde til en stol. Den tyske designer Konstantin Grcic har designet møblerne og de virkede virkelig lækre og stolene overraskende lette. 

Personligt er det et mærke og en designtilgang som jeg finder rigtig tiltalende. MUJI´s produkter råber ikke på opmærksomhed som vi ellers er vandt til med mange af de ting vi omgiver os med til dagligt, og det kan jeg rigtig godt lide. Så kan man selv bestemme hvor man vil skrue op og ned for styrken i ens indretning. Jeg håber, at der kommer en MUJI butik til Danmark på et tidspunkt og jeg kunne også godt ønske mig at vi kunne få hele pakken som er her i Japan i butikkerne. Der var mange produkter som jeg tror vil kunne klarer sig godt på det danske marked. 

Billederne er taget fra Canal City her i Fukuoka, da det var den største butik som jeg kunne finde her i byen som har hele deres sortiment. Der var også en MUJI Café tilknyttet hvor man selvfølgelig kunne få MUJI mad og drikke. 

Indgangen til MUJI butikken i Canal City.
MUJI mad.
Et kig udover butikken.
Møbeldelen hos MUJI er ikke stor, men interessant.
MUJI lamper, hvorimellem der er nogle ret flotte. 
MUJI cykler!
Enkel designstil som både er i porcelæn og elektronik. 
MUJI elektronik som igen er meget enkel. 
MUJI møbler lavet i samarbejde med Thonet. 

3 kommentarer:

Anonymous TorbsDK sagde ...

Hvorfor bruger MUJI hvidt som dominerende farve? Den symboliserer jo døden i deres kultur. Men de går måske generelt ikke så meget op i sådan noget, som de tidligere har gjort? Hvilket man kan sammenligne med os og sort.

Naoto Fukasawa - Nå ja, ham ...

23. august 2010 kl. 10.54  
Blogger Jens Martin Højrup sagde ...

Det symbolisere det bla. også, men farven hvid bliver også brugt til bryllupper og det står også for renhed herover, så farven hvid kan have flere betydninger. Så du kan ikke drage den sammeligning så firkantet.
Jeg tror at MUJI går efter udtrykket af renhed ved at de bruger farven hvid og at det er en farve som er nem at passe ind til de fleste omgivelser.

Du SKAL da vide hvem Naoto Fukasawa er! ;-)

24. august 2010 kl. 13.25  
Anonymous torbsDK sagde ...

Jeg var ikke klar over, at din også brugte den til renhed derovre. Så er det jeg klogere :)

24. august 2010 kl. 13.29  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start