Min tur til Fukuoka og mine første dage her

Jeg er nu ankommet til Fukuoka efter at at jeg skulle igennem en del forhindringer for at nå frem hertil. Mit fly fra Frankfurt startede ud med at være over en time forsinket til Nagoya, så jeg kunne hurtig se at mit forbindelses fly fra Nagoya til Fukuoka forsvinde. Det gav selvfølgelig lidt bøvl, da jeg skulle informere de folk som skulle hente min i lufthavnen om at jeg blev forsinket. Det var dog ikke mine eneste problemer skulle det vise sig. Flyveturen fra Frankfurt gik dog ellers smertefrit og jeg fik sovet en lille times tid. Ny rekord. 

Da jeg langt om længe ankom til Nagoya var min kuffert en af de allersidste kufferter der kom af flyet, så jeg var begyndt at tænke på at min kuffert ikke var kommet med. Den dukkede heldigvis op og tolden syntes så åbenbart, at jeg skulle igennem det helt store sikkerhedstjek hvor alt blev endevendt og kontrolleret. Det var tæt på at gummihandsken kom frem! Den gave som jeg havde med til min værtsfamilie blev ligefrem røntgenfotograferet før at de troede på mig at det var en kopi af et gammelt vikingespil som jeg havde været med til at finde på en udgravning af Store Torv i Århus tilbage i 1994. Der røg så chancen for at nå det næste fly til Fukuoka.

Da jeg endelig slap ud af tolden stod der folk klar fra det Japanske flyselskab ANA for at hjælpe mig igennem til det næste fly. Lufthansa havde rebooket mig, da de viste at flyet fra Frankfurt var forsinket. Pænt af dem og de folk (lækre japanske kvinder) fra flyselskabet ANA gjorde virkelig alt for at jeg skulle nå mit næste fly.  Jeg skulle bl.a. løbe igennem lufthavnen i Nagoya efter en sød japansk kvinde som spurtede fra mig med min kuffert og den var næsten var lige så stor som hende. Min bagage blev tjekket uden om alle andre køer og på et tidspunkt sværmede der tre lækre japanske kvinder omkring mig for at hjælpe mig, hvilket passede mig helt fint. Jeg kan godt forstå at japanske mænd har en fetish omkring stewardesser ;-)

Et eksempel på en stewardesse fra ANA.  

Endelig var det tid til at skulle ud til mit fly til Fukuoka, som viste sig at være et Dash 8 fly (Styrt-kanoen). Det som SAS droppede pga. problemer med landingshjulene. Japanske piloter har åbentbart fuld kontrol over flyet. Den bedste flyvning som jeg har haft med det fly. Da vi nåede frem til landingen gik der dog lidt Kamikaze pilot i den for piloterne. Jeg troede ikke indtil igår at et fly kunne lande på en 5 krone, men det kan de åbenbart her! Det var fuld power all-in og flyet blev bremset ned på ingen tid så det føltes lidt som om at ens rygrad lige var oppe at "kysse" ens brystkasse.

Da jeg så endelig trådte ud af flyet var det som at gå ind i en sauna med alt ens tøj på. Her er vildt varmt hele dagen og natten. Et pænt stykke over 30 grader i dagstimerne. Luftfugtigheden er også ekstrem høj. Det føles som om at man bliver kogt indeni ens eget tøj når man bevæger sig rundt. Nå, men da jeg fik min bagage og kom ud i ankomsthallen var der ingen til at hente mig. Rimelig træls ting, men det lykkedes mig at ringe til en nødtelefon og en japansk kvinde som heldigvis forstod hvor jeg stod henne og sørgede for at jeg blev hentet. Det var cirka 25 timer efter at jeg startede min rejse fra Århus, så på daværende tidspunkt var jeg totalt faldefærdig. Jeg blev derefter bragt til min værtsfamilie som virker rigtig flinke selvom de ikke kan forstå særlig meget engelsk. Jeg har fået et godt værelse med en flot udsigt udover byen og bjergene og der er heldigvis en aircondition i mit værelse. Jeg troede ikke at 25 grader kunne føles koldt, men det er hvad min aircondition kan køle mit rum ned til og det føles vidunderligt at komme hjem til efter at have været udenfor. 

Der bor heldigvis også en hollandsk fødevarerstuderende her som allerede har lært mig en del omkring mad, hvad jeg skal drikke for ikke at fordampe og om hvilke erfaringer han har fået af at være her i over et måned. En kæmpe hjælp og jeg har allerede lært en masse omkring bl.a. japanske fødevarer og at japanere har 2 meter mere tarm end vi har i vesten fordi de er bygget til at spise flere grønsager! I did not know that! 

Alt dette skete her igår og idag har jeg været ude på egen hånd for første gang inde i midtbyen af Fukuoka og prøve at få mig lidt fornemmelse af hvor de forskellige ting ligger her i byen. Det er en rimelig nem by at overskue og finde rundt i sålænge man er inde i midtbyen. Herude i forstaden hvor jeg bor er det som at finde rundt i en labyrint.Varmen her gør desværre det at man næsten ikke kan holde ud at gå særlig langt udenfor, så det bremser en lidt i at udforske meget på en gang. Så tingene må tages i små bidder. Heldigvis har de et kæmpe forbindelsesnet af arkader og butikker under jorden og shopping centre over jorden inde i centrum, så der kan man finde nedkøling. Udenfor når man ikke særlig langt inden man næsten brænder op.

Tiden er nu lidt over 18 her i Japan og jeg venter på at aftensmaden bliver serveret her i huset. Konen i huset er en rigtig god kok, så maden virker rigtig god. Imorgen starter min sprogskole op og jeg skal starte på niveau 0. Skolen lyder til at være seriøs og at man kommer til at lærer noget hurtigt. Det er også nødvendigt, da jeg ikke kan sige så meget endnu.