onsdag den 7. juli 2010

Teaser på mit ophold i Sapporo

Jeg er for øjeblikket igang med at finde spændende projekter i Japan som jeg skal besøge på min snart forestående tur.

For øjeblikket er jeg bl.a. igang med at finde bygninger og arkitekter/designere i Sapporo. Planen er lige nu at jeg skal besøge Sapporo i midten af september måned, og være der i en uges tid, inden jeg rejser tilbage igen til Tokyo.

Jeg får stor hjælp til dette arbejde fra en af mine venner Aya Yoshimoto som bor i Sapporo, til at skabe kontakten til nogle af de lokale arkitekter/designere og forhåbentlig få lov til at besøge dem og få dem til at fortælle om nogle af de projekter som de har lavet eller arbejder på lige nu.

Et af de spændende byggerier som jeg håber at få lov til at besøge i Sapporo, er dette hus som er tegnet af den japanske arkitekt Yoshichika Takagi: www.sekkeisya.ecnet.jp

Huset har en meget regulær bygningskrop opbygget i træ i en meget flot træsort og med en en elegant detaljering og proportionering i facaden. Huset overrasker virkelig med sit indre., hvor mange af rummene inde i huset et lavet som små huse der omkranser et fællesrum. Det er også muligt at kravle ud på tagene af disse små indvendige huse og sidde på dem og derved udnytte og opleve boligen bedre. Det virker som sædvanligt i japanske arkitektur også til at der er en stor styrke i detaljeringen og materialevalget inde i boligen. Jeg syntes at det er en inspirerende måde at anskue boligen på og jeg er spændt på at se hvordan det virker i virkeligheden og det vil selvfølgelig blive kommenteret her på bloggen, hvis det lykkedes mig at få lov til at besøge huset.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start